Individuelt forløb
En skræddersyet løsning tilpasset dine ønsker og udfordringer Book din første konsultation inkl. samtaleIndividuelt forløb
Et individuelt forløb i S-form starter altid med en første konsultation inkl. samtale. Her tager vi sammen stilling til, hvilken af følgende to løsninger, der passer dig bedst.
Behandlingsforløb
Et behandlingsforløb består udelukkende af Senetensbehandling og har det primære fokus at genskabe ro og overskud.
Ideelt for dig der har brug for at komme lidt til hægterne, før du evt. kaster dig ud i en mere aktiv strategi.
Kombineret Forløb
Et Kombineret Forløb giver dig det, du har brug for indenfor behandling, træning og rådgivning.
Perfekt for dig der har overskud til at deltage mere aktivt og er klar på ny viden og nye øvelser.
Behandlingsforløb
Du lægger dig til rette på min varme briks og modtager behandling.
Er din energi-konto tom eller overtrukket, og har du brug for at skabe et overskud, før du giver dig i kast med en mere aktiv vej ud af generne?
Så kan Senetensbehandling være det indskud, der vender dit underskud til overskud.
Senetensbehandling er en grundig men nænsom og smertefri behandling af hele kroppen – med særligt fokus på og hensyn til dine individuelle behov.
Behandlingen lindrer smerter, reducerer kroppens stressniveauer og dæmper stress- og spændingsrelateret ubehag – både fysisk og mentalt.
Der indgår ingen former for instrumenter, nåle eller lignende i behandlingen. Udelukkende økologiske og velduftende olier – og ditto hænder.
Senetensbehandling kan bruges som lindrende, støttende eller forebyggende behandling.
Kombineret Forløb
Når det bedste fra flere verdener går op i en højere enhed.
Et skræddersyet forløb som indeholder præcist det, du har brug for indenfor Senetensbehandling, Neurocentrisk Træning og / eller Smerterådgivning.
Du vælger selv hvilke elementer, dit behandlingsforløb skal bestå af.
Behandlingen adresserer de aktuelle symptomer. Træning og hjemme-øvelser gør dine resultater holdbare. Rådgivning og undervisning giver dig den viden og know-how, du har brug for, for at kunne lægge både smerter og behandlinger bag dig.
Et Kombineret Forløb er for dig, som ønsker min hjælp til at få ro på generne her og nu – og samtidig gerne vil have redskaberne til selv at gøre en forskel imellem behandlinger. Et samarbejde hvor 2 + 2 giver mindst 5
Neurocentrisk Træning
Vi tester og genoptræner de neurologiske udfordringer, der evt. kunne bidrage til dine gener.
Hjernen og nervesystemet er kroppens overordnede styresystem. Både smerter og bevægelighed såvel som koncentration og hukommelse styres og reguleres herfra.
Ubalancer eller forstyrrelser i neurologiske processer kan derfor fastholde og forværre langvarige smerter og andre ‘hjernerelaterede’ gener.
Fokus på denne kendsgerning er alt for ofte den manglende brik, når den gængse smertebehandling fejler.
Den usynlige trigger gemmer sig nemlig tit et sted i vrimlen af de milliardvis af signaler, der konstant knitrer rundt i kroppens mest komplicerede og forunderlige system; nervesystemet.
Neurocentrisk Træning kan indgå i et Kombineret Forløb og er for dig, der er klar til at lave øvelser derhjemme og ønsker høj grad af medindflydelse på fremgangen i processen.
SmerteRådgivning
Rådgivning og undervisning med udgangspunkt i din smerteproblematik, dine udfordringer og dine spørgsmål.
Det her er samtaler med fokus på det, der er vigtigt for dig.
Samtalerne giver dig ny viden og konkrete råd til, hvordan du laver små hverdagsjusteringer med mærkbar effekt på smerterne.
Samtalerne kan også være det rum, hvor du taler med et både forstående og udeforstående menneske om smerte-relaterede tanker, bekymringer og udfordringer, som kan være sårbart at dele med andre.
SmerteRådgivning kan indgå i et Kombinerede Forløb og er for dig, der søger viden, råd og vejedning til, hvordan du bedst muligt tumler de forskellige udfordringer i en hverdag med smerter eller senfølger efter hjernerystelse.
