fbpx

Smerter

Intelligente værktøjer til effektiv smertebehandling
Et forløb i S-form er for dig, der oplever langvarige eller tilbagevendende smerter.
Du er indstillet på at lære noget nyt om dine smerter, og du er klar til at møde en behandler, der vil lidt mere.
Værktøjerne hedder Neuro-forløb og Senetensbehandling og kan anvendes sammen eller hver for sig.

Neuro-forløb

Vi tester og genoptræner de neurologiske udfordringer, der kunne ligge til grund for dine smerter.

Hjernen og nervesystemet er kroppens overordnede styresystem. Både smerter og bevægelighed styres og reguleres herfra.

Ubalancer eller forstyrrelser i neurologiske processer kan derfor fastholde og forværre langvarige smerteproblematikker.

Fokus på denne kendsgerning er alt for ofte den manglende brik, når den gængse smertebehandling fejler.

Den usynlige trigger bag de langvarige smerteproblematikker gemmer sig nemlig et sted i vrimlen af de milliardvis af signaler, der konstant knitrer rundt i kroppens mest komplicerede og forunderlige system; nervesystemet.

Et neuro-forløb er for dig, der søger en aktiv vej ud af smerterne og ønsker medindflydelse på fremgangen i processen.

Senetensbehandling

Du lægger dig til rette på min varme briks og modtager behandling.

Er du træt af at have ondt? Sådan RIGTIG træt – og måske bekymret for, om det nogensinde bliver bedre?

Er din energi-konto tom eller overtrukket, og har du brug for at skabe et overskud, før du giver dig i kast med en mere aktiv vej ud af smerterne?

Så kan behandling være det indskud, der vender dit underskud til overskud.

Senetensbehandling er nænsom men effektiv behandling af hele kroppen – med særligt fokus på og hensyn til dine individuelle behov.

Der indgår ingen former for instrumenter, nåle eller lignende i behandlingen. Udelukkende økologiske og velduftende olier – og ditto hænder.

Et behandlingsforløb er et kærligt skub op ad grøften for dig, der har brug for at få tanket op på ressourcerne og stå stærkere på din vej ud af smerterne.

Er du i tvivl?

Så skriv til mig og fortæl lidt om din situation. Så får du mit bud på, om og hvordan jeg kan hjælpe dig.
Skriv til s-form@s-form.dk eller benyt formularen herunder

Tjek spamfilter hvis du ikke har et svar i løbet af 1-2 hverdage.