Bedre behandling af kroniske smerter i fremtiden

Ny viden nuancerer vores forståelse af smerter og åbner for nye strategier og bedre behandling af kroniske smerter i fremtiden.

Et paradigmeskift indenfor smerteforståelse har længe været under opsejling; en revolution indenfor smertebehandling ulmer i afkrogene af både den autoriserede og alternative behandlingsarena.

Med ønsket om en styrket indsats for mennesker med kroniske smerter har Sundhedsministeriet udarbejdet en Strategi for smerteområdet.

For de 1,2 mio. danskere, der lever med kroniske smerter, giver det håb om en bedre behandling af kroniske smerter i fremtiden.

Behandlingen af kroniske smerter har længe haltet bagud

Smertevidenskaben har gennem de seneste årtier produceret store mængder af ny viden om smerter. En viden der flere steder refereres til som den moderne smerteforståelse, og som markant ændrer på, hvordan behandlingen af de langvarige smerter bør gribes an.

Vores tidligere smerteforståelse er forældet. Meget af det, vi vidste engang, er simpelthen forkert, og ny viden har endnu ikke vundet tilstrækkeligt indpas ude i praksis blandt f.eks. læger, fysioterapeuter og behandlere.

Det ses tydeligt i en meget lav succesrate, når det kommer til behandling af kroniske smerter og får den konsekvens, at alt for mange smerteramte har alt for ondt – alt for længe.

 

Forandring tager tid

Et stigende antal af frontløbere indenfor både autoriserede sundhedsprofessionelle og alternative behandlere følger med videnskaben og holder sig opdaterede på de nye smertevidenskabelige teorier og tilgange til behandling.

Men der er tale om et paradigmeskift af de større, og sådan nogle har det med at være længe undervejs. Så selvom vores “nye viden om smerter” ikke længere er helt ny, er vi langt fra i mål med at implementere den moderne smerteforståelse i praksis.

Og det er ærgerligt for den, der har ondt. Og helt urimeligt hvis man oveni smerterne også skal kæmpe med fejlinformation og utilfredsstillende behandling baseret på uddateret viden.

For selvom vi endnu ikke har fundet en sikker kur mod de kroniske smerter, så peger den moderne smerteforståelse mod nye muligheder for at få det bedre med smerterne.

En let forståelig præsentation af den moderne smerteforståelse finder man bl.a. i bogen Explain Pain, skrevet af to af verdens førende smerteforskere Butler & Moseley – helt tilbage i 2003

 

Ny viden nuancerer behandlingen af kroniske smerter

Det har vist sig, at smerte er en meget mere kompleks størrelse, end tidligere antaget. Vi ved nu, at smerte opstår på baggrund af aktivitet i nervesystemet, og at smerteintensiteten derfor kan påvirkes af andre processer i samme nervesystem.

Processer der kan have noget med f.eks. bevægelse at gøre. Eller processer der har med vejrtrækning at gøre. Eller med vores sanser. Eller fordøjelse. Eller immunsystem. Eller søvn. Eller hormonsystem. Eller, eller, eller…

Hvor man tidligere antog, at årsagen til smerterne skulle findes på smertestedet, ved man nu, at smerter påvirkes af, hvordan resten af kroppen har det. Og også af tanker, følelser, relationer, overbevisninger, konteksten, man befinder sig i – og meget andet. Deraf kompleksiteten.

Men i kompleksiteten ligger også et væld af muligheder for at skabe en bedring af smerterne ved at adressere andre faktorer end selve smertestedet. Muligheder man med den gamle smerteforståelse slet ikke forholder sig til.

Muligheder man i fremtidens smertebehandling vil benytte sig af – og derved løse eller bedre en del af de hidtidigt ”uløselige” smerteproblematikker.

Det kræver, at man som behandler tør at tage skridtet væk fra det sikre ”vi plejer” og ud i det ukendte, hvor ingen svar er givet på forhånd. Hvor man erkender, at man ikke har en færdig løsning. Og hvor man tager ord som ”Det ved jeg ikke” i sin mund. En uvant udfordring for mange sundhedsprofessionelle og behandlere.

 

Vision for fremtidens smertebehandling

I et behandlingsforløb giver det naturligvis mening, at man starter med at undersøge og behandle selve smertestedet. Mange behandlingsforløb byder således på løsninger rettet direkte mod smertestedet; strækøvelser, styrkeøvelser, nåle, laser, tape, støttebind, forskellige behandlinger med tryk og træk. Og for nogle har den slags løsninger god effekt.

Mange står dog tilbage med manglende eller utilfredsstillende effekt, og for dem er der godt nyt. For fremtidens smertebehandling åbner for et væld af andre muligheder for at få det bedre.

Ikke en færdig løsning, en sikker kur eller fast behandlingsplan. Men en åben, udforskende og tillidsfuld proces, hvor fokus vil skifte fra et snævert fokus på smertestedet til et bredere fokus på hele mennesket – og den hverdag, dette menneske befinder sig i.

Vi vil bevæge os væk fra tanken om, at behandling er noget der udbedrer fejl, skævheder eller uregelmæssigheder i kroppen – og at det er behandleren, der løser problemet.

Og henimod større inddragelse af den smerteramte, som vil blive givet større ansvar for og indflydelse på eget behandlingsforløb. Resultatet vil blive, at den smerteramte hurtigere bliver selvkørende og i videst muligt omfang uafhængig af fortsat behandling.

 

Undervisning og dialog

’Selvkøring’ og behandlings-uafhængighed må nødvendigvis tage udgangspunkt i korrekt, opdateret viden om, hvad smerter er. Har man misforstået, hvad problemet drejer sig om, får man indlysende nok svært ved at løse det. Både som behandler og som smerteramt.

Undervisning i den moderne smerteforståelse vil derfor blive et fast element i fremtidens behandlingsforløb.

Undervisningen vil blive tilpasset den enkeltes behov og forudsætninger – og blive leveret i en løbende dialog, som kobler teori og praksis og giver konkrete, brugbare strategier til bedre håndtering af smerterne i hverdagen.

For at kunne levere dette, må behandleren have god indsigt i den smerteramtes hverdag og udgangspunkt. Kommunikationen vil derfor udfolde sig i en dialog mellem behandler og den smerteramte, hvor udveksling af viden, erfaring og oplevelser går begge veje.

 

Grundighed og specificitet

En ufravigelig kendsgerning er, at smerte opstår i nervesystemet – intensiteten af smerterne kan derfor påvirkes af andre processer i samme nervesystem. Vi vil i fremtiden bruge denne viden til i langt højere grad at individualisere vores behandlingsforløb.

Vi vil bevæge os væk fra standardiserede behandlinger og øvelses- og genoptræningsprogrammer. Og henimod løsninger, der er lige så unikke og individuelle som smerterne er. Løsninger bliver noget, behandleren udvikler i et tæt samarbejde med den smerteramte – ikke noget man trækker op af en skuffe.

Dette vil kræve noget så sjældent forekommende som god tid. Og den tid vil man begynde at tage sig, i det øjeblik man indser, at grundighed, specificitet og blivende lindring / smertefrihed trumfer standardløsninger og hurtige one-size-fits-all strategier, som avler tilbagefald, behandlingsafhængighed og flere smerter.

På bundlinjen vil fremtidens smertebehandling spare os både tid og penge. Samtidig med at vi skaber bedre og blivende resultater; øget livskvalitet for den smerteramte.

 

Den smerteramtes rolle i udviklingen henimod en bedre smertebehandling

Positivt er det, at der fra politisk side er fokus på en opdatering af vores viden om smerter – både blandt sundhedsprofessionelle, de smerteramte og alment i befolkningen. (I sit stille sind kunne man håbe, at en smertevidenskabelig opdatering af vores sundhedsuddannelser vil følge i nær fremtid.)

I den anden ende af ligningen står den smerteramte og har en central rolle i forhold til den udvikling, der skal ske i behandlingen af kroniske smerter. Udbuddet af opdateret og teoretisk velfunderet smertebehandling, som tager udgangspunkt i den moderne smerteforståelse, vil øges i takt med, at efterspørgslen stiger.

Det er både tilladt og tilrådeligt, at man som smerteramt forholder sig kritisk til de behandlere og behandlinger, konventionelle såvel som alternative, man opsøger eller præsenteres for.

Man er i sin gode ret til at stille spørgsmål, hvis man er i tvivl om, hvordan en behandling virker, eller hvad man kan forvente af et givent behandlingsforløb.

Det er helt fair at spørge en behandler angående vedkommendes kendskab til smerteteori. Nævner man den moderne smerteforståelse, skal vedkommende ikke se tøvende eller forvirret ud.

 

At vælge den rigtige behandling

Som smerteramt kan det være svært at forblive åben overfor ny viden og andre måder at gøre tingene på. Især hvis man tidligere er blevet skuffet. Så skepsis er forståeligt.

På den anden side er en vis portion åbenhed overfor nye strategier fornuftigt, når hidtidige strategier har vist sig at fejle.

To ting kan gøre valget af behandling lidt nemmere:

1. At møde behandleren: Mange steder er det muligt at komme til en afklarende samtale, hvilket kan være en god mulighed for at stille spørgsmål, afstemme forventninger og afdække, om der er basis for det samarbejde, som et behandlingsforløb bør være.

2. At få en smagsprøve: Det er helt afgørende, at man er tryg ved den behandler og har tiltro til den behandling, man vælger. Vil man afprøve en ny behandlingsform, kan man undersøge, om det er muligt at få en kort behandling eller smagsprøve, før man beslutter sig for, om et behandlingsforløb kunne være relevant.

 

Håb for fremtidens smertebehandling

Change is pain – som man siger; forandring har alle dage mødt modstand. Ny teoretisk viden, som modsiger tidligere godtagne antagelser, kan være flere generationer om at finde vej til praksis, hvor den typisk først modarbejdes og først senere godtages som indlysende fakta.

For frontløberen kræver det en vedholdende og tålmodig indsats at formidle budskabet om, at jorden rent faktisk er rund.

I centrum af den forandring, der i fremtiden skal ske inden for smertebehandling, står den smerteramte – og er frontløberens nærmeste allierede i indsatsen for at drive udviklingen henimod en mere nuanceret og videnskabeligt opdateret behandling af kroniske smerter.

 

Fremtiden – den er her nu

I S-form møder du en behandler, der gennem mere end 10 år har løst et væld af smerteproblematikker med udgangspunkt i den moderne smerteforståelse.

Ønsker du et behandlingsforløb med tid og ro til den grundighed og specificitet, som er beskrevet ovenfor? Så er du endelig landet det rigtige sted.