MOMENTUM

En nænsom, gennemtænkt og holdbar vej ud af smerte-tyranniet

Trænings- og undervisningsforløb for dig der lever med kroniske smerter

Vi starter 1. april - kom med!

Dag(e)

:

Time(r)

:

Minut(ter)

:

Sekund(er)

UDSOLGT!

MOMENTUM

12 ugers trænings- og undervisningsforløb for dig der gerne vil lære, hvordan du én gang for alle tager magten fra smerterne og genfinder glæden ved bevægelse og styrken i din egen krop.

Kombinationen af Smertefri Træning og undervisning i moderne smerteforståelse giver dig i ét samlet forløb to af de stærkeste smertestillere, vi kender: Bevægelse & Viden.

 

Ud af smerte-tyranniet!

Forløbet tager afsæt i dit specifikke udgangspunkt og tilpasses løbende dine ressourcer og udfordringer. Jeg viser dig vejen og følger dig tæt gennem hele forløbet.

Efter 12 uger er du klar til at fortsætte på egen hånd med rygsækken fuld af smertestillende viden og værktøjer.

Tryg igen i din egen krop og med en dybere forståelse for, hvad der trigger dine smerter – og hvordan du får styr på dem.

Indhold

Forløbet består af undervisning og træning på et lille hold med max. 8 deltagere.
Vi mødes en gang om ugen i 12 uger, 1½ time pr. gang.
For at følge og sikre din udvikling bedst muligt, mødes vi desuden til 3 individuelle samtaler først, midtvejs og sidst i forløbet.

Samtaler

Dit udgangspunkt
Indledende samtale om dine smerter / symptomer og din historie indtil nu. Afklaring af status, mål og forventninger. Vi sætter en kurs for din deltagelse på forløbet; hvor er vi nu – og hvor skal vi hen?

Din proces
Samtale midtvejs i forløbet stiller skarpt på processen. Vi sammenholder dit udgangspunkt med din nuværende status og sikrer os, at tingene går fremad som forventet.

Dine resultater og fremtiden
Afsluttende samtale med vurdering af, hvorvidt vi nåede i mål – og hvad du kan gøre for at fastholde resultaterne fremadrettet.

Undervisning

Undervisningen er en introduktion til nogle af de helt centrale begreber i den moderne smerteforståelse.
Det er et kig ind i smerternes maskinrum; hjernen, og en gennemgang af neurologien bag smerterne.

Neurovidenskab i mundrette bidder

Undervejs i forløbet afmonteres de mest udbredte og hårdnakkede myter om, hvad smerter er, og hvorfor de opstår.

Du får i stedet den opdaterede forklaring på, hvorfor du har ondt, hvad du rent faktisk kan gøre ved det – og hvorfor Smertefri Træning sætter turbo på dine resultater.

Undervisningen er neuro-videnskabeligt funderet uden at indeholde hverken indviklet teori eller uhåndgribeligt latinsk volapyk.

Det er et krads i overfladen af en kompliceret videnskab – lige præcis nok til at give dig en ny forståelsesramme og muligheden for en mere hensigtsmæssig håndtering af smerterne.

Det er ikke svært. Det er bare nyt.

Jeg kan pludselig nå gulvet med hænderne – og får ikke engang ondt bagefter. Super fælles træning og tilpas antal deltagere, så man kan nå at blive vejledt.

Gitte Jespersen, 43 år, specialskolelærer

Smertefri Træning – ikke bare træning

Smertefri Træning er en ny træningsform, som bygger kroppen op – uden at køre den over først. Træningen overrasker med sin meget store effekt af rimelig beskeden indsats.

Smertefri Træning

  • genoptræner kroppens primære sanse- og bevægesystemer
  • eliminerer uhensigtsmæssig kompensering
  • skruer ned for den indbyggede frygt for bevægelse
  • fjerner bekymringen om, hvad kroppen ‘kan tåle’ eller ‘holde til’
  • forbedrer din koordination og balance
  • øger din kropsbevidsthed, din ‘bevæge-glæde’ og dit generelle velbefindende

Træningen kræver hverken udstyr, styrke eller smidighed – og smerter er naturligvis ingen hindring.

På første halvdel af forløbet introduceres du løbende for nye øvelser. De resterende uger får du mulighed for at repetere, finjustere – og gøre øvelserne til dine egne. Der vil være god tid til spørgsmål og individuel instruktion.

Resultater

Målet med forløbet er IKKE, at du bliver 100% smertefri for evigt!
  • Ligesom du ikke bliver stærk for evigt af at følge et 12 ugers styrketræningsprogram
  • Eller lærer flydende spansk på 12 ugers sprogkursus
  • Eller aldrig mere bliver stresset efter 12 uger med en stress coach

 

Målet er derimod, at
  • smerterne træder i baggrunden og ikke længere er centrum i din bevidsthed
  • du slipper frustrationen, afmagten og følelsen af at være fanget i din egen krop
  • du genfinder glæden ved bevægelse
  • du forstår og mærker på egen krop, at der er en vej ud og frem
  • vi skaber et afsæt for en mærkbar bedring af dine smerter og din bevægelighed fremadrettet

Og så ER der en reel chance for, at du rent faktisk får mindre ondt!

Din egen smerte-specialist

Med den viden og de værktøjer du står med efter 12 uger
  • er du opdateret i den nyeste viden inden for moderne smerteforståelse
  • opfanger og tolker du signaler fra din krop med en ny forståelse og ro
  • er du godt i gang med at afmontere den bekymring og frygt, der tidligere fulgte med smerterne
  • håndterer du dine smerter rationelt og roligt – uden frustration og afmagt
  • genkender og navigerer du knivskarpt i de udfordringer i dagligdagen, som trigger smerterne
  • ved du hvordan du trygt påbegynder eller genoptager aktiviteter uden at blive lagt ned af smerter

Du bliver med andre ord din egen smertespecialist – og i stand til både at forebygge og regulere dine smerter.

Jeg er IKKE gået i stykker!

Det er vigtig og nyttig viden for mig, at jeg ved opblusning af smerterne IKKE er tæt på at gå i stykker / blive skadet.

At bump på vejen ikke betyder, at jeg er skudt tilbage til start – men at de forbedringer jeg har oplevet med mine smerter betyder, at jeg nu hurtigere er ovenpå igen.

Det er godt at vide, at undervisningen er baseret på nyeste videnskab omkring smerter – og at man måske ikke behøver at leve med sine smerter og begrænsninger.

Gitte Jespersen - MOMENTUM hold 2

Specialskolelærer, 43 år

Afhængigt af dit udgangspunkt vil du typisk også opleve
  • bedre kropskontrol / koordination / kontakt med kroppen
  • øget smidighed / bevægelighed
  • forbedret balance / fornemmelse af, ’hvor i verden’ du er
  • mindre tendens til køre- / søsyge
  • ’stærkere øjne’ som ikke så hurtigt giver træthed og hovedpine

Du vil simpelthen føle dig bedre tilpas i din egen krop. Stærkere, mere smidig, fokuseret og tryg.

Din indsats

DU skaber forandringen – JEG viser dig hvordan
  • Du deltager aktivt i undervisning og træning, de 12 gange vi mødes
  • Du laver øvelser hjemme, ca. 20 min. om dagen (fordelt som det passer dig bedst på en eller flere gange)
  • Du er indstillet på at modtage let forståelig og nede-på-jorden undervisning som bygger på smertevidenskabelige koncepter og teorier
  • Du informerer mig løbende om relevante forhold vedrørende dine smerter, træning, spørgsmål osv.
  • Du er klar på at blive udfordret på dine tanker om, hvad smerter er, og hvorfor du har ondt
  • Du prioriterer dig selv og processen gennem hele forløbet

Jeg er vild med øvelserne – at jeg kan vække kroppen til live uden at det, jeg gør, skal gøre ondt.

Det har også været meget givende at se, hvordan træningen har haft effekt på de øvrige deltagere.

Øvelserne har givet mig mod til at få gang i kroppen på en ny måde.

Connie Mølby - MOMENTUM, hold 1

Førtidspensionist, 47 år

"Helt igennem fantastisk!"

Efter at have prøvet flere ting for at afhjælpe smerterne var min fornemmelse, at jeg havde brug for en helt ny vinkel.

Og det fik jeg!

I dag har jeg været ude at ride på en af mine ungheste. Det gør mig så glad i låget.

Selvom jeg fik lidt ondt bagefter, var det ikke mere, end nogle øvelser kunne rette op på.

Denne rejse har allerede ændret mit liv så meget til det glade og positive.

Tak af hjertet for din hjælp, og for at du deler ud af din viden.

Linda Ellen Hansen - MOMENTUM, hold 2

Førtidspensionist, 48 år

Dette er ikke et quick fix!

 

Det her forløb fikser dig ikke. Det lærer dig, hvordan du fikser dig selv.
Er du i tvivl om, hvorvidt du har overskuddet til at deltage i forløbet, så kontakt mig.
Hvis ikke det her forløb er det rigtige for dig lige nu, hjælper jeg dig gerne med at finde en anden løsning.

Det her får du:

Træning / undervisning:
24 lektioner

3 individuelle samtaler med fuldt fokus på dig

Løbende support i lukket gruppe på Facebook

Rabat på alle individuelle sessioner

Lille lukket hold: højst 8 deltagere

Praktisk info:

Sted: S-form

}

Tid: Tidspunkt følger

I

Start: Dato følger

Investering i dig selv:

12 uger, 24 lektioner, 3 samtaler, løbende support: Pris følger.
De nyuddannede hjernegymnaster er glade!

Jeg har fået en smertefri hverdag

Undervisningen har været professionel og let forståelig med stor faglighed bag.

Jeg har blandt andet lært, at smerte kommer fra hjernen, og at træning ikke behøver at gøre ondt, for at det hjælper.

Den fælles træning har fungeret super, og jeg har fået den individuelle vejledning, jeg havde brug for.

Forløbet har givet mig en smertefri hverdag. Større livsglæde og -kvalitet.

Bliv ved med at udbrede dette, så mange flere får den her viden. Tak for et skønherligt forløb, Sine.

Linda Ellen Hansen - MOMENTUM, hold 2

Førtidspensionist, 48 år

Hvor blev smerterne af?

Jeg plejer at skulle ligge sidst på dagen, plejer aldrig at kunne klare det indtil spisetid, før jeg ligger. I går da jeg kom hjem, havde jeg ikke ondt og kl. var 21, før jeg lagde mig på sofaen. Det var helt underligt og jeg ledte nærmest efter, hvor smerterne var.

Min deltagelse på forløbet har lært mig rigtig meget om smerter. Blandt andet at min udfordring med smerterne primært findes i hjernen – ikke i ryggen. Den viden giver en ro og tryghed, og gør at noget af angsten forsvinder.

Det vigtigste, jeg har lært, er, at små øvelser har stor effekt, og at synet har så stor betydning. Undervisningen har været super. God afveksling mellem teori og øvelser. Dejligt med Facebook gruppen.

Dorte Rønnebech – MOMENTUM, hold 2
Forsikringsrådgiver, 48 år

Farvel til smerter og bekymringer

Spørgeskemaer før og efter forløbet holder styr på din fremgang. Helles resultater:

Hvor meget fylder smerter i din hverdag? (0-10)
Før : 6-10
Nu: 2-4

Hvor meget fylder bekymring relateret til dine smerter i din hverdag? (0-10)
Før : 8
Nu: 2-4

I hvor høj grad føler du dig i stand til at håndtere dine smerter? (0-10)
Før : 5
Nu: 8-9

Helle Rotne - MOMENTUM, hold 2

Administrativ sygeplejerske, 61 år

Din underviser på forløbet

Hjernegymnast & Smertemoderator

Mit navn er Sine Funder. Jeg er uddannet sygeplejerske og senetensbehandler og har arbejdet med behandling af langvarige (kroniske) smerter siden 2007.

Siden 2012 har jeg uddannet mig indenfor funktionel neurologi, og jeg forbløffes dagligt over, hvor gennemgribende effekt disse værktøjer har, når man bruger dem rigtigt.

Jeg har skabt dette forløb til dig, der er træt af at løbe panden mod en mur i forsøget på at blive smertefri. Dig der gerne SELV vil gå vejen - men har brug for en retning.

Med det her forløb har jeg pakket den viden og den knowhow, du skal bruge for at tage magten fra smerterne.

Alt, du skal gøre, er at dukke op og tage imod. Og så kan du godt gøre dig klar til at blive overrasket over, hvor simpelt det er at træde væk fra smerterne - når først man ved hvordan.

Det er ikke svært - det er bare nyt.

Vi starter 1. april - kom med!

Dag(e)

:

Time(r)

:

Minut(ter)

:

Sekund(er)

UDSOLGT!

Ville du have været med?
Det er der råd for!

Få direkte besked og særlig rabat

Skriv dig op, ving af ved MOMENTUM og få direkte besked samt en kæberaslende her-og-nu-rabat, når der åbnes for tilmelding til næste hold.

Samtidig får du et frit abonnement på Nyhedsbrevet fra S-form. Let forståelig og praktisk anvendelig viden om smerter samt tilbud på smertestillende løsninger for dig der har ondt. (Kan afmeldes med ét klik.)

Lige nu modtager du desuden e-kurset

Derfor har du (stadig) ondt
E-kursus i Moderne Smerteforståelse