Hvordan skaber man et succesfuldt behandlingsforløb for senfølger efter hjernerystelse?

Når det kommer til senfølger efter hjernerystelse, er der delte meninger om, hvad en succesfuld behandling består af.

Min holdning til behandling af senfølger efter hjernerystelse er, at et succesfuldt behandlingsforløb altid er et individuelt tilpasset forløb med tæt og løbende justering af flere forskellige indsatsområder.

Nedenfor deler jeg uddrag af mine journalnotater fra netop sådan et forløb, hvor viden, værktøjer og vedholdenhed resulterede i, at vi fik kaldt Rikkes hjerne til orden – og hun fik genetableret ro på ‘hovedkontoret’.

Når verden vælter; hverdagen med en rystet hjerne (klik og fold ud)

Senfølger efter hjernerystelse er ikke noget at spøge med

 

Får man konstateret en hjernerystelse, bliver man ofte sendt hjem med besked på at tage den lidt med ro en periode og stille komme i gang igen. Og for nogle mennesker er dette en fin strategi. Generne fortager sig, og livet fortsætter.

Andre oplever, at generne gennem måneder eller år varer ved – måske forværres.

Oveni at man har ondt og tit er ekstremt træt, er man typisk ramt på sin koncentration og hukommelse. Man kan være sensitiv for lys, lyd og dufte – for indtryk generelt.

Mange oplever gener relateret til syns- og ligevægtssans, hvilket kan komme til udtryk som f.eks. svært ved at læse (især på skærm) og orientere sig, svimmelhed / sejlende fornemmelse, kvalme, natteblindhed, køresyge, at være ‘ikke tilstede’ eller ‘ikke sig selv’.

En kort tur i Netto kan være et levende helvede. Fødselsdage, sociale arrangementer, fritidsinteresser, selv meget blid bevægelse / motion kan give langvarig opblussen og kræve timers eller dages restitution.

Man overkommer ikke det, man gjorde engang, og mange føler, at de mister sig selv og ikke længere er den mor, kollega, veninde, hustru, som de var engang.

Læg dertil at mange oplever manglende forståelse fra omgivelserne. En grund til dette er tit, at generne er usynlige. En anden ting kan være, at man selv har så svært ved at forstå, hvad der foregår, at man ikke får sagt højt, hvordan man faktisk har det.

Man får ikke sat hensigtsmæssige og hjernevenlige grænser; hverken for sig selv eller andre. Man får ikke bedt om hjælp. (Og den, der ikke beder om hjælp, kan være svær at hjælpe. Av.)

Frustration, udmattelse, forvirring, overvældelse og modløshed præger ofte billedet og er desværre tit med til, at man ikke får opsøgt behandling. Eller at man ikke orker at være så vedholdende i sin søgen efter behandling, at man finder en, der rent faktisk kan hjælpe.

Det kræver energi at få det bedre. Og den energi er der bare ikke altid. Og så er man på den.

Mød Rikke

Da Rikke kontaktede mig i juli 2019, var det med en kort beskrivelse af situationen; senfølger efter hjernerystelse året før, nyopereret knæ, sikker på at 3D-TRÆNING i S-form var præcis, hvad hun havde brug for.

Jeg var enig.

Rikke kastede sig tillidsfuldt og uforbeholdent ud i først holdtræning – derefter et individuelt behandlingsforløb. Åben og nysgerrig på min lidt anderledes måde at gøre tingene på.

Og som det fremgår om et øjeblik endte det rigtig godt.

Af de korte uddrag fra journalen herunder fremgår ikke de mange snakke, jeg løbende havde med Rikke om, hvordan man bedst muligt navigerer i det kaos, senfølgerne tit skaber. Ej heller de tilpasninger af hjemme-øvelser, vi løbende lavede.

Der blev ævlet en del undervejs, og min påstand er, at vi aldrig var nået i mål uden disse samtaler.

Rådgivning er en vigtig del af løsningen

Det handler nemlig ikke blot om træning og behandling. Det handler om, hvordan du forholder dig til situationen. Altså hvad du helt konkret GØR – eller ikke gør – i alle de timer, du IKKE er til træning eller behandling.

Du kan ikke hverken træne eller behandle dig ud af senfølger efter en hjernerystelse (eller kroniske smerter for den sags skyld), hvis du brænder dit nervesystem af på daglig basis.

Med undervisning og konkrete strategier; sådan fungerer din hjerne – sådan omsætter du den viden til praksis. Og så behandling og de rigtige øvelser i den rigtige dosering. Så lykkedes det ved fælles indsats at få Rikkes hjerne slået over på online igen.

Jeg er altid meget ydmyg og taknemmelig over at blive vist den tillid, som er så afgørende for et succesfuldt behandlingforløb. En tillid, som af indlysende årsager kan være svær at finde frem, når man måske har prøvet flere løsninger – og er blevet skuffet.

Det har været en kæmpe fornøjelse at få lov at følge Rikkes vej tilbage til det liv jeg kendte før hjernerystelsen, og til mit job på fuld tid.”

 

Det her er Rikkes noter

Rikke før S-form
  • ramt af senfølger efter hjernerystelse for knapt et år siden
  • ny-opereret i venstre knæ
  • træt – og træt af det
  • netop vendt tilbage til min arbejdsplads få timer om ugen
  • synsmæssigt udfordret af få timer ved en computer
  • vant til at kunne kæmpe mig ud af hårde perioder
Rikke efter S-form
  • raskmeldt; tilbage på jobbet på fuld tid
  • har det fantastisk
  • de fleste dage er gode og helt lige som før hjernerystelsen
  • er dagligt symptomfri
  • er vendt tilbage til det liv jeg kendte før hjernerystelsen
  • oplever generelt mere glæde, velvære og energi

Det her er mine noter

Rikkes forløb:
  • August – oktober: 3D-TRÆNING på hold.
  • Oktober – december: Kombineret forløb; 5 behandlinger med 1-2 ugers mellemrum.
  • December: Raskmeldes, genoptager arbejde fuld tid.

Til behandling af senfølger efter hjernerystelse anbefaler jeg det kombinerede forløb. Et skræddersyet og individuelt tilpasset forløb, bestående af behandling, øvelser og rådgivning i den mængde og det blandingsforhold, der passer dig.

Rikke Klitgaard

22. oktober

1. behandling / dataindsamling

Svære senfølger efter hjernerystelse sidste år: hyppig / voldsom hovedpine, stort set konstant træthed, dårlig søvn, udtalte kognitive udfordringer (koncentration, humør, hukommelse, snurren i hoved, hurtig mental udtrætning), spænding og træthed om øjne.

31. oktober

2. behandling

De sidste dage haft det bedre. Sovet bedre.

7. november

3. behandling

Meget bedre med både hovedpiner og træthed / spænding om øjne. Mere energi. Vågnet op og ‘følt mig helt normal’.

20. november

4. behandling

Trappet op til 34t./uge på arbejde. Det ‘bånd’ der har strammet fra knæet og ned mod foden er væk. Bedre energi, overblik og overskud.

10. december

5. behandling

Det går rigtig godt – både med hovedet og energien. Generelt bedring på alle parametre. Mærker fortsat lidt til knæet, men har god effekt af øvelserne.

21. januar

6. behandling / opfølgning

Det går rigtig godt trods travlhed siden midt december. Glad og lettet over at have det bedre.

Tilbagefald; en del af processen

Men.. var det så bare dét?

Nej, sjette behandling var ikke sidste behandling. Det tager tid at rekalibrere en hjerne. Og det kræver vedholdenhed at installere nye vaner og hverdagsrutiner.

Man falder i. Får lavet for mange aftaler. For få øvelser. Livet sker. Ting vælter. Og så slår hjernen fra.

Har man modtaget den rette rådgivning og undervisning, ved man, at dette er forventeligt. Man ved også, hvordan man håndterer det uden bekymring og panik.

I stedet for at udvikle ‘behandlings-afhængighed’, er man i stand til selv at få genetableret roen – og slået hjernen til igen.

For hvert bump bliver man lidt klogere – og lidt dygtigere til at mærke efter, tage ting i opløbet, justere kursen.

Tilbagefaldene bliver mindre – der bliver længere imellem dem, og man er hurtigere tilbage på sporet.

I et halvt års tid var Rikke selvkørende, men kom så ind forbi til et opfølgende forløb på fem behandlinger. I første omgang som brandslukning efter en periode med for mange bolde i luften.

 

Vedligehold og wellness

Det tog et par behandlinger, lidt finjustering af øvelser og et par pædagogiske remindere om de hjernevenlige strategier – mere ævlen, jeps! Og så var de følgende behandlinger mest en form for ‘vedligehold’. Et indskud på energi-kontoen. Og noget der næsten nærmede sig wellness.

Jeg har ikke set Rikke siden hun juli sidste år kom forbi til en enkelt behandling. Sidst jeg hørte fra hende var pr. sms, hvor hun lettere undskyldende aflyste en tid – “men jeg føler ikke rigtigt jeg har behov for det, jeg har det bare rigtig godt.”

Eller nej, det passer ikke ikke helt. Jeg har for nyligt hørt fra Rikke, fordi jeg selvfølgelig har fået hendes samtykke til at bringe historien her. Derfor ved jeg også, at både hun og hendes hjerne stadig har det godt – her snart 3 år efter hun genoptog sit fuldtidsjob.

Her fortæller Rikke selv sin historie.
Her kan du booke en tid.