Forvirret over hvilken behandlingsform du skal vælge?

Mange smerteramte føler sig i høj grad overladt til sig selv, når de skal vælge den rigtige behandlingsform til deres kroniske smerter.

Når den løsning, lægen foreslog (typisk smertestillende medicin og en henvisning til fysioterapi*), ikke har haft tilfredsstillende effekt, kan det meget brogede marked for smertebehandling godt føles som en jungle at navigere i.

Fra forskellige behandlingsformer, vidunder-øvelser og mirakel-kure til super-tilskud, uundværlige hjælpemidler og kropskorrigerende anordninger. Mange tilbyder en hurtig og nem løsning – hvis bare du giver dem alle dine penge.

At leve med kroniske smerter er ikke for sjov. Derfor er mange klar til at prøve lidt af hvert.

Men hvordan vælger man den rigtige behandlingsform til de kroniske smerter?

Ikke et ondt ord om fysioterapi!

*Smertestillende medicin og fysioterapi har god effekt på mange smerteproblematikker. Ikke et ondt ord om den løsning. Det her handler om, hvad man stiller op, når den løsning IKKE har effekt.

Behandlingsforstoppelse

Det bliver ofte til en cyklus, der ser ca. sådan her ud:

  • nyt tiltag
  • måske effekt – måske forværring
  • give det en chance
  • effekt – desværre forbigående
  • give det en chance mere
  • konstatere at det ikke virker
  • nyt tiltag

For hver tur gennem denne cyklus stiger frustrationen – og håbet svinder. På et tidspunkt indtræder ‘behandlingsforstoppelsen’.

  • Man får nok af spørgsmål og undersøgelser og forklaringer i 117 forskellige retninger.
  • Man får nok af forskellige behandleres forskellige forklaringer på, hvorfor man har ondt, og hvad løsningen er.
  • Man får nok af at fortælle sin historie til en ny behandler. Lægge sig på en ny briks. Gå i gang med nye øvelser.
  • Man får nok af rutsjeture mellem håb og skuffelser.

Man får simpelthen bare nok. Og holder så en pause i sin søgen efter den rigtige behandling. Affinder sig i stedet med smerterne – lige indtil de banker så hårdt på, at man igen ser sig om efter en løsning.

 

Sådan vælger du den rigtige behandling – og behandler

Har du også været et par gange (eller flere) rundt i manegen? Og er du også ved at være lidt udmattet og rundforvirret over, hvad hulen du stiller op og hvordan du vælger den rigtige behandling?

 

Mine råd til at lede dig på rette vej kommer her:
{

“Hvordan vælger jeg den rigtige behandlingsform?”

Hvis behandlingsformen giver mening for dig – så prøv det af

Hvis du på forhånd tænker, at en given behandlingsform nok ikke er noget for dig, så lad være at bruge din tid og dine penge på det. Med et negativt udgangspunkt har du sandsynligvis allerede reduceret en evt. positiv effekt af behandlingen.

Velkommen til nocebo effekten; placebo effektens modpol. Ligesom positiv forventning kan skabe øget effekt, kan negativ forventning reducere en evt. effekt.

Hvis du hader nåle, så undlad at gå til akupunktør. Også selvom din veninde måske havde god effekt af dét.

Lad være med at opsøge massage / manuel behandling, hvis du ikke bryder dig om at blive rørt ved.

Hvis du derimod synes, en behandlingsform lyder som en fornuftig løsning og noget, du har lyst til at prøve af – så gør det. Og mærk efter hvad der sker.

Vær åben overfor andre måder at gøre tingene på, end dem du kender (og endnu ikke er lykkedes med).

Stil spørgsmål hvis du er i tvivl om, hvordan behandlingen virker, eller hvad du kan forvente af et evt. behandlingsforløb.

Det har afgørende betydning for effekten af din behandling, at du er tryg ved og har tiltro til den løsning, du vælger.

Vil du afprøve en ny behandlingsform, så undersøg, om det er muligt at starte med en kort behandling eller en smagsprøve.

I S-form er det muligt at booke en kort intro-behandling i online bookingen.

{

“Kan alternativ behandling virkelig have effekt på noget så kompliceret som kroniske smerter?”

Ja, det kan det

Og ja, din behandler i S-form er pr. definition alternativ behandler.

Jeg er også autoriseret sygeplejerske. Og gennem de sidste 15 år evighedsstuderende i kroniske smerteproblematikker, funktionel neurologi og moderne smertevidenskab.

Mine højt specialiserede uddannelser til trods er jeg i behandlingssammenhæng dog stadig alternativ behandler. Og befinder mig som sådan i en meget blandet – og broget – kategori.

Jeg forlod det etablerede sundhedssystem for at gøre plads til grundighed og specificitet i mit arbejde – hvilket kræver noget så sjældent forekommende som god tid.

Jeg siger ikke, at der ikke indenfor den konventionelle behandling findes grundige og dygtige behandlere, som giver sig god tid. (Det gør der. Jeg kender flere af slagsen.)

Jeg siger, at kvaliteten af din smertebehandling ikke nødvendigvis afhænger af, om du vælger en autoriseret eller en alternativ behandler.

{

“Mange behandlere lover guld og grønne skove. Hvordan ved jeg, om en behandler er dygtig?”

Sådan vælger du den rigtige behandler

En ufravigelig kendsgerning er, at smerteoplevelsen bliver til på baggrund af aktivitet i hjerne og nervesystem. Uanset hvor og hvor længe du har haft ondt.

Derfor er holdningen her i S-form, at en solid, neurologisk indsigt i smerternes væsen er et must for enhver smertebehandler.

Og at enhver indsats – det være sig behandling, øvelser, rådgivning osv. bør rette sig mod – ikke bare smertestedet – men neurologien bag smerterne.

Derfor er mit råd, at du spørger en ny behandler om vedkommendes kendskab til smerteteori, den ‘moderne smertevidenskab’ eller ‘det nye smertesyn’. Her skal vedkommende helst ikke se alt for tøvende eller forvirret ud.

Spørg evt. hvad vedkommende tror, dine smerter skyldes – og vend om, hvis du får et simpelt, skråsikkert svar med en biomekanisk forklaring, som udelukkende handler om dine muskler og led.

Undersøg muligheden for en afklarende samtale. Dette kan være en god mulighed for at afdække, om der er basis for det samarbejde, som et behandlingsforløb bør være.

I S-form kan en afklarende samtale bookes i online bookingen.

Her kommer mit forbehold

Om fjernhealing og kaffegrums

Kroniske smerter er komplekse.

De opstår og varer ved på baggrund af sammensatte, indviklede forhold og faktorer, som umuligt lader sig kortlægge.

Derfor har videnskaben trods ihærdige undersøgelser ikke fundet én kur, der virker for alle. Indtil videre må vi konstatere, at forskellige løsninger virker for forskellige mennesker.

Alt virker for nogen. Intet virker for alle.

Så når jeg mener, at smertebehandling bør tage udgangspunkt i, at smerter opstår i hjerne og nervesystem, er det med følgende forbehold:

Ingen behandler skal diktere, hvad der giver mening for den, der har ondt.

Hvis fjernhealing eller læsning i kaffegrums giver mening for den enkelte – så er min helt oprigtige holdning, at man skal prøve det af. Uanset hvad denne fjernhealer måtte vide eller ikke vide om smerteteori. Hvis fjernhealing har god effekt på dine smerter, kunne jeg ikke drømme om at sætte spørgsmålstegn ved dét. Mit råd vil være: Go for it! (Hvordan du finder en dygtig fjernhealer, kan jeg desværre ikke rådgive om.)

Hvis du derimod kan se det indlysende i at smertebehandling tager udgangspunkt i viden om de neurologiske processer, som skaber smerterne. Hvis du er ude efter en smerteteoretisk aha-oplevelse eller to. Og hvis du er nysgerrig efter at mærke, hvad denne tilgang kan gøre for dine smerter.

Så er du velkommen til at booke en tid i S-form. Eller sende mig en mail med dine spørgsmål.

Du finder online bookingen her.