Kender du den her onde cirkel?
Med deres ubehagelige og begrænsende natur skaber smerter naturligt nok *bekymring hos den, der har ondt.
Videnskabelige studier (og mange smerteramtes erfaring) viser, at bekymring i høj grad kan være med til at fastholde og forværre smerterne.
Mere ondt – mere bekymret. Mere bekymret – mere ondt.
Den onde cirkel er til at få øje på. At bryde den er muligt – og kan være et vigtigt første skridt for den, der ønsker at slutte fred med smerterne og få det bedre.
Her kommer et forslag til, hvordan du gør det.
*Bekymring
I denne sammenhæng en samlebetegnelse for negative tanker og følelser, der tit opstår i kølvandet på de langvarige smerter.
Bekymring, katastrofetanker, påpasselighed, frygt, modløshed, forurettethed, tvivl, frustration, vrede, irritation er helt naturlige dele af smertens væsen, og skaber en fysiologisk respons i kroppen, som tit påvirker smerterne negativt på den lange bane.
Bagvendt smertehåndtering
Når man har en ond cirkel, der består af 2 elementer, der påvirker hinanden negativt. Og man gennem måneder – måske år ikke har været i stand til at rokke en millimeter med det ene element; smerterne.
Hvorfor så ikke adressere det andet element; bekymringerne?
Mindre bekymret – mindre ondt. Mindre ondt – mindre bekymret.
Og ja, det lyder måske lidt bagvendt.
Og før du indvender, at man da ikke bare kan beslutte sig for at stoppe med at bekymre sig, når nu man stadig har ondt (og jeg derefter giver dig ret), så tillad mig at indskyde følgende fact:
En stor del af smerterelaterede bekymringer udspringer af misforståelser og fejlinformation om, hvad smerter er; hvordan de opstår, og hvad de reelt betyder.
Og den del af bekymringerne skal vi med lynets hast have elimineret. For de forhindrer os i at bryde den onde cirkel.
Når vi korrigerer de her misforståelser, reducerer det dels bekymringerne – og det i sig selv kan have en mærkbar effekt på smerterne.
Men det gør også en helt konkret forskel på, hvordan man forholder sig til smerterne. Hvad man GØR eller ikke gør, når de er der – eller blusser op.
Ny strategi – nye resultater
Korrekt, opdateret viden om hvad smerter er – og en snak om, hvad du helt konkret stiller op – er nøglen her.
Og det er præcis, hvad du får, når du booker en tid til SmerteRådgivning i S-form.
Det handler ikke om at ignorere reelle bekymringer. Det handler ikke om skyklapper. Tværtimod.
Det handler om ny viden. Ny indsigt. Ny tænkning. Nye vaner.
Færre bekymringer. Færre smerter.
Kom ind forbi. Så stikker vi en kæp i hjulet på den der onde cirkel.
Er SmerteRådgivning relevant for dig? Find ud af det her.