Bevægelse er (ikke altid) godt for smerter

Bevægelse er godt for smerter – eller hvad?

Har du også hørt, at det er vigtigt at bevæge sig, hvis man har smerter? At bevægelse og aktivitet kan lindre og for nogle ligefrem fjerne smerterne helt.

Her er forklaringen på, at det ikke (altid) virker (for dig).

Kroppens bevægelses-ABC

Ligesom bogstaver i et alfabet kan kombineres til ord, sætninger og mening, kan aktivering af hvert enkelt af kroppens led kombineres til bevægelse og aktivitet. At mangle god styring af kroppens led, svarer til at mangle bogstaver i alfabetet.

Vil man bruge bevægelse og aktivitet til at få det bedre med sine smerter – men mangler god styring af kroppens led. Så svarer det lidt til at ville skrive en bog på et tastatur, som mangler taster.

Det kan godt lade sig gøre. Man kan jo bare sætte sig ved tastaturet og skrive derudaf. ”Nu skriver jeg bare rigtig meget – rigtig hurtigt. Så er den bog snart færdig!”

”Motio  r godt mod smrtr” sigr d klog. “å okay” tækr du måsk og tagr  Paodil, “så vil jg gr gå til Zumba!”

Nuvel, det kan lade sig gøre. Men det bliver nok ikke nogen bestseller. (Der mangler kun to bogstaver.)

At bevæge sig MERE er ikke altid en god løsning, hvis man i virkeligheden har brug for at bevæge sig BEDRE.

Use it og lose it

Hjernen er sådan indrettet, at de funktioner, vi ikke bruger – de udgår. Nåja, eller forringes. Det gælder også hjernens programmering af bevægelse.

Reduceres bevægelse i et led, forringes hjernens evne til at programmere bevægelse af leddet. Man kunne også kalde det forringet koordination eller styring, og det bliver lynhurtigt en ond cirkel:

Mindre bevægelse fører til forringet styring. Forringet styring fører til endnu mindre bevægelse. Som resulterer i endnu ringere styring – osv.

Virker dine taster? Er du sikker?

Den onde cirkel kan opstå af flere årsager. Reduceret bevægelse i et led kan f.eks. skyldes en akut skade, en langvarig smerteproblematik – eller blot det, at vores hverdag ikke stiller særlig store krav til vores bevægelighed. (Hvornår har du sidst været ude at besøge samtlige af din krops yderstillinger?)

Selv når vi bevæger os meget, bevæger vi os sjældent særlig varieret. Og så ’glemmer’ hjernen simpelthen, hvordan varieret bevægelse programmeres.

Vi kommer derfor nemt til at mangle taster på vores tastatur. Også uden at vi registrerer det.

I første omgang sker der typisk en ubevidst kompensering; hjernen erstatter manglende styring af f.eks. en ankel med øget bevægelse i et andet led, f.eks. hoften.

Måske går det fint, så længe anklen bare skal vippe op og ned hen ad lige vej. Men denne form for kompensering kunne på sigt godt gå hen og give ballade fra hoften. Og bevæger man sig ud i ujævnt terræn, hvor anklen får brug for større variation af bevægelighed, mærker man måske, at anklen bliver træt og øm.

Vipper foden pludselig på en gren eller fordybning i skovbunden, vil der desuden være øget risiko for, at man skvatter og forstuver anklen (igen), fordi den pludselig befinder sig i en stilling, som hjernen ikke længere har god kontrol over.

Er det her dig?

Oplever du, at bevægelse generelt føles tungt og besværligt? Kommer du alt for let til at overbelaste din krop? Og ender det lidt for tit med opblussen og udmattelse?

Eller lever du med smerter, som bare ikke vil gå over?

Så mangler du sandsynligvis taster på dit tastatur – bogstaver i din bevægelses-ABC. Eller med andre ord; god styring af kroppens led.

I stedet for at give dig lindring, energi og velvære, vil aktivitet føles hårdt og dræne dig for energi – måske skrue op for dine smerter.

Genkender du dette, har du sandsynligvis blot brug for at få fikset en tast eller to.

Smertefri holdtræning for dig der har ondt

Smertefri Træning er et 10 ugers træningsforløb for smerteramte, og indeholder øvelser for bevægelighed, syn og ligevægtssans.

Mobilitetsøvelserne i programmet genoptræner koordination og styring af kroppen. Roligt og smertefrit. Led for led. Træningen trækker blidt din krop ud af gamle kompenseringer og giver dig trygheden og glæden ved bevægelse tilbage.

Med færre kompenseringer og bedre kontakt til kroppen, vil bevægelse generelt bare føles lettere. Du vil være mindre sårbar overfor overbelastning og kunne holde til mere – uden at smerterne blusser op.

Træningen stiller ingen krav til styrke, kondition eller smidighed. Vi fikser blot de taster på dit tastatur, som ikke virker, og bevægelse vil igen give mening:

”Motion er godt mod smerter” siger de kloge. “Nå okay” tænker du måske og tager en Panodil, “så vil jeg gerne gå til Zumba!”

Find resten af blogindlægget her

Træningen lærer dig:

• hvordan du kommer i gang igen – uden at smerterne blusser op.
• at gennemskue hvilke øvelser der er bedst for dig lige nu.
• at tilpasse øvelser, så du opnår ”størst effekt for mindst indsats”.
• hvordan du på en nem måde integrerer øvelserne i din hverdag.
• hvordan øvelser kan justeres, så de skaber udvikling langt ud i fremtiden.