Klinik for smertebehandling

S-form – klinik for smertebehandling

Facilitering af fri og smertefri bevægelse siden 2007

Smertebehandling i S-form retter sig mod de fleste former for smerteproblematikker. Specialet er de kroniske smerter og senfølger efter piskesmæld eller hjernerystelse, men du er velkommen uanset intensitet og varighed af dine gener.

Vi arbejder både behandlende, støttende og forebyggende, og vi tilpasser altid løsningen til dine udfordringer, ønsker og behov.

Et behandlingsforløb i S-form er for dig, der ønsker et skræddersyet forløb, som gør dig i stand til at træde væk fra smerterne og genfinde glæden ved bevægelse og styrken i din egen krop.

Du tror på nye strategier, når de gamle har vist sig at fejle, og du foretrækker at skabe holdbare resultater i et tæt samarbejde med din behandler – fremfor quickfixes og behandlingsafhængighed.

I S-form arbejder vi med behandling, træning og rådgivning. Vi anvender de tre elementer hver for sig eller i et kombineret forløb med stærk synergieffekt.

Uddateret smertebehandling

Smertebehandling i en alt for snæver forståelsesramme

Den gamle smerteforståelse bygger på en fejlagtig antagelse om, at al smerte pr. definition skyldes sygdom, skade eller forandringer / uregelmæssigheder / skævheder i kroppen.

En sådan årsagssammenhæng SKADE = SMERTE findes tit, når vi taler om de akutte smerter. Armen er brækket = Armen gør ondt. Smertebehandling har fokus på behandling af armen = Gips på.

For de akutte smerteproblematikker fungerer det gamle smertesyn og smertebehandling med et snævert fokus således nogenlunde.

For de langvarige / kroniske smerter gælder imidlertid helt andre spilleregler. Og her kommer den gamle smerteforståelse til kort – hvilket også ses på den lave succesrate, når det kommer til behandling af kroniske smerter.

Den gamle smerteforståelse og det meget snævre fokus for smertebehandling er desværre stadig udbredt – også blandt fagfolk. Blandt andet fordi ny viden kun meget langsomt integreres i vores sundhedsuddannelser. Og det er en skam.

For vi er heldigvis blevet klogere.

Opdateret smertebehandling

Om at se muligheder i løsningen af et komplekst problem

Forskningen indenfor neuro-videnskab og vores viden om smerter er eksploderet i løbet af de seneste få årtier. Vi ved nu, at årsager til de langvarige / kroniske smerter er langt mere komplekse end bare SKADE = SMERTE.

Når smertebehandling så ofte fejler, er det fordi, man behandler kroniske smerter, som om de var akutte og forsøger at ’finde / fikse fejlen’ der, hvor det gør ondt.

Videnskaben har for længst slået fast, at selve smerteoplevelsen bliver til på baggrund af den samlede mængde af signaler, som hjernen forholder sig til – ikke kun signaler fra smertestedet.

Antagelsen er, at hjernen konstant (og udenfor vores bevidsthed) vurderer det aktuelle ‘fare-niveau’ og at smerte opstår eller intensiveres, når noget tyder på, at kroppen er overbelastet eller i en form for (potentiel) fare.

Med den nye smerteforståelse ses smerte således som en form for neurologisk ‘forhøjet alarmberedskab’. En beskyttelsesmekanisme, der skal få os til at iværksætte en form for beskyttende handling – og derved forhindre, at vi udsætter kroppen for overbelastning eller fare.

Da hjernen forholder sig til alting i vores tilværelse, giver det os potentielt set en uendelig vifte af mulige medvirkende årsager til, at vores smerter bedres eller forværres. Og derved en tilsvarende uendelig vifte af mulige, smertelindrende tiltag.

Derfor har vi brug for et meget bredere fokus for smertebehandling.

Neurovidenskab omsat til praksis

En opdateret og neurovidenskabeligt funderet løsning

Smertebehandling og genoptræning i S-form tager udgangspunkt i den ufravigelige kendsgerning, at smerte og bevægelse opstår og reguleres på baggrund af aktivitet i hjerne og nervesystem.

Et behandlingsforløb i S-form er neurovidenskab omsat til praksis. Her fastholdes ikke et snævert fokus på smertestedet – men søges en bredere forståelse af hele mennesket og hvilke øvrige årsager, der kunne medvirke til at fastholde et neurologisk ‘forhøjet alarmberedskab’.

Og her kommer vores ledsans (bevægelse), synssans og ligevægtssans (balance) ind i billedet. Disse sanser fortæller hjernen 1) hvor kroppen er, 2) hvor verden er, og 3) hvordan kroppen vender i verden.

For at kunne beskytte os mod fare og undgå overbelastning har hjernen brug for, at disse sanser fungerer optimalt.

Er der udfordringer på en eller flere af disse sanser, kan dette give anledning til et ‘forhøjet alarmberedskab’ – og derved medvirke til at fastholde eller forværre en given smerteproblematik.

Derfor indgår test og træning af ledsans, synssans og ligevægtssans i de fleste behandlingforløb i S-form.