Smertefri Bevægelse
Genetablerer tryg kontakt til kroppenNye hold september 2025 – tilmelding åben nu!
Neuromotorisk træning for smerteramte
Det her er holdet for dig, der lever med smerter (langvarige / kroniske / tilbagevendende) og som savner aktivitet og bevægelse i din hverdag – uden at smerterne blusser op. Træningen dæmper smerter og spændinger, forbedrer koordination og balance og giver dig glæden ved bevægelse tilbage.
Træning på nervesystemets præmisser
Dårlig neurologisk kontakt til kroppen kan skabe øget sårbarhed overfor smerte og overbelastning. Man vil f.eks. opleve, at helt almindelig og sund aktivitet eller hverdagsbevægelse giver symptomer på overbelastning (smerte og træthed).
Denne form for ’overreaktion’ kan være udtryk for, at hjernen mangler gode signaler fra kroppen. Og gode signaler fra kroppen er præcis, hvad vi giver hjernen på dette hold.
Med øvelserne bringer vi roligt, kontrolleret og smertefrit kroppens led ud i samtlige (smertefri) yderstillinger. Dette genskaber god signalering mellem krop og hjerne, og optimerer hjernens evne til at programmere hensigtsmæssig og smertefri bevægelse.
Forløbet lærer dig
- en tryg og smertefri vej til bedre bevægelse
- øvelser der genetablerer optimal ledbevægelighed
- at vælge de øvelser, der er bedst for dig lige nu
- at tilpasse øvelser til dit udgangspunkt
- at justere øvelser, så du kan skabe udvikling langt ud i fremtiden
Forløbet giver dig
Tidligere deltagere på holdet melder om færre smerter og spændinger, bedre balance og kropsfornemmelse, større glæde og tryghed ved bevægelse.
Forløbet kræver
Deltagelse på holdet kræver dit fulde fokus; målet er bedre neurologisk kontakt mellem hjerne og krop. Så husk at medbringe 1 stk. rimelig klar hjerne – og vær iført tøj du kan bevæge dig i.
Træningen foregår stående på gulvet (ved behov mulighed for at sidde) og kræver hverken styrke, smidighed eller kondition.
Vi har fokus på høj præcision i øvelserne, og der er tid til individuel vejledning og hensyn. Derfor træner vi på små hold.
Træningen udmærker sig ved stor effekt af beskeden indsats, og du kan godt gøre dig klar til at blive overrasket over, hvor LIDT der skal til, når man træner lidt MINDRE – men lidt BEDRE.
Jeg tilmeldte mig kurset Smertefri Bevægelse, fordi jeg tidligere har deltaget på et lignende hold og godt kan lide Sines undervisningsform, hvor der altid er plads til en god snak.
Smertefri Bevægelse er et rigtig godt kursus, som jeg vil anbefale mine kolleger.
Hvad går Smertefri Bevægelse ud på?
Træning af din ledsans
- Eliminerer ubevidst kompensering
- Geninstallerer din tabte bevægelighed
- Giver dig din fulde bevægelighed tilbage
Øvelserne består af rolige, kontrollerede og altid smertefri bevægelser af kroppens led gennem deres fulde bevægelighed – med et særligt fokus på yderstillinger.
Mere om ledsansen - din bevægelses-ABC
Kontrolleret ledbevægelighed er for din fri og smertefri bevægelse, hvad bogstaver er for et sprog.
Evnen til at kontrollere alle led i alle stillinger svarer til at kunne et sprogs ABC – med andre ord en forudsætning for at kunne tale sproget flydende.
Træningen lærer dig ABC’en i det sprog der hedder fri og smertefri bevægelse.
Har du før forsøgt at strække, styrke eller på anden måde bevæge dig ud af smerterne – og er det ikke gået efter planen. Så er det med stor sandsynlighed fordi du mangler enkelte bogstaver.
Dem får du her!
Skader og overbelastninger sker ofte i yderstillinger, fordi vi typisk mangler kontrol og styring i netop disse stillinger. Simpelthen fordi der er tale om bevægelser, vi sjældent bruger.
Det laver vi hermed om på – og øger samtidig din ’skade-resistens’.
I takt med at din bevægelighed bliver bedre, elimineres ubevidste kompenseringsmekanismer, og du vil opleve den styrke, det giver igen at have fuld styring over egen krop.
Bekymringer om, hvad din krop ’kan tåle’ og den indbyggede påpasselighed i de daglige gøremål vil træde i baggrunden.
Bevægelse bliver igen noget, du nyder – ikke længere noget, du frygter. Du vil opleve dig selv række ud efter ting, bukke dig efter ting, løfte og tage fat i ting uden begrænsningen fra en ubevidst nødbremse.
Energien, dette frigør, vil være mærkbar.
Smertefri Bevægelse vs. Smertefri Træning
Smertefri Bevægelse
- 6 ugers træningsforløb.
- Øvelser for bevægelse.
- Maks. 7 deltagere.
- Mulighed for gratis prøvetime.
- I samarbejde med FOF
- Pris: 470,-
Smertefri Træning
- 10 ugers træningsforløb.
- Øvelser for bevægelse, syn og ligevægtssans.
- Sparring og vejledning fra øvrige deltagere og instruktør i lukket Facebookgruppe.
- Adgang til instruktionsvideoer i Facebookgruppe.
- Tjeklister til træningsregler og træningsoptimering.
- Rabat på individuelle tider i S-form under hele forløbet.
- Maks. 8 deltagere.
- Pris: 1475,-
Her mødes vi
Huset Sct. Maria
Blegbanken 3, 7100 Vejle
Vi træner i Śānti Salen på 2. sal (der er elevator).

Din instruktør

Hjernegymnast & Smertemoderator
Mit navn er Sine Funder. Jeg er uddannet sygeplejerske og senetensbehandler og har arbejdet med behandling af langvarige (kroniske) smerter siden 2007.
Siden 2012 har jeg uddannet mig indenfor funktionel neurologi, og jeg forbløffes dagligt over, hvor gennemgribende effekt disse værktøjer har, når man bruger dem rigtigt.
Smertefri Bevægelse tilbydes i samarbejde med FOF og byder på mobilitetsøvelserne, som indgår på holdet Smertefri Træning. Et kort forløb på seks uger, som genetablerer en tryg kontakt til kroppen.
Træningen udmærker sig ved stor effekt for lille indsats, og du kan godt gøre dig klar til at blive overrasket over, hvor LIDT der skal til, når man træner lidt MINDRE – lidt BEDRE.