Klinik for smertebehandling

Behandling / Træning / Rådgivning

S-form – klinik for smertebehandling

Facilitering af fri og smertefri bevægelse siden 2007

Smertebehandling i S-form retter sig mod de fleste former for smerteproblematikker. Specialet er de kroniske smerter og senfølger efter piskesmæld eller hjernerystelse, men du er velkommen uanset intensitet og varighed af dine gener.

Vi arbejder både behandlende, støttende og forebyggende, og vi tilpasser altid løsningen til dine udfordringer, ønsker og behov.

Et behandlingsforløb i S-form er for dig, der ønsker et skræddersyet forløb, som gør dig i stand til at træde væk fra smerterne og genfinde glæden ved bevægelse og styrken i din egen krop.

Du tror på nye strategier, når de gamle har vist sig at fejle, og du foretrækker at skabe holdbare resultater i et tæt samarbejde med din behandler – fremfor quickfixes og behandlingsafhængighed.

I S-form arbejder vi med behandling, træning og rådgivning. Vi anvender de tre elementer hver for sig eller i et kombineret forløb med stærk synergieffekt.

Behandling

Træning

Rådgivning

Bøvler du med stædige smerter eller gener, som ikke vil gå væk? Er du i tvivl om næste skridt?

Uddateret smertebehandling

Smertebehandling i en alt for snæver forståelsesramme

Den gamle smerteforståelse bygger på en fejlagtig antagelse om, at al smerte pr. definition skyldes sygdom, skade eller forandringer / uregelmæssigheder / skævheder i kroppen.

En sådan årsagssammenhæng SKADE = SMERTE findes tit, når vi taler om de akutte smerter. Armen er brækket = Armen gør ondt. Smertebehandling har fokus på behandling af armen = Gips på.

For de akutte smerteproblematikker fungerer det gamle smertesyn og smertebehandling med et snævert fokus således nogenlunde.

For de langvarige / kroniske smerter gælder imidlertid helt andre spilleregler. Og her kommer den gamle smerteforståelse til kort – hvilket også ses på den lave succesrate, når det kommer til behandling af kroniske smerter.

Den gamle smerteforståelse og det meget snævre fokus for smertebehandling er desværre stadig udbredt – også blandt fagfolk. Blandt andet fordi ny viden kun meget langsomt integreres i vores sundhedsuddannelser. Og det er en skam.

For vi er heldigvis blevet klogere.

Opdateret smertebehandling

Om at se muligheder i løsningen af et komplekst problem

Forskningen indenfor neuro-videnskab og vores viden om smerter er eksploderet i løbet af de seneste få årtier. Vi ved nu, at årsager til de langvarige / kroniske smerter er langt mere komplekse end bare SKADE = SMERTE.

Når smertebehandling så ofte fejler, er det fordi, man behandler kroniske smerter, som om de var akutte og forsøger at ’finde / fikse fejlen’ der, hvor det gør ondt.

Videnskaben har for længst slået fast, at selve smerteoplevelsen bliver til på baggrund af den samlede mængde af signaler, som hjernen forholder sig til – ikke kun signaler fra smertestedet.

Antagelsen er, at hjernen konstant (og udenfor vores bevidsthed) vurderer det aktuelle ‘fare-niveau’ og at smerte opstår eller intensiveres, når noget tyder på, at kroppen er overbelastet eller i en form for (potentiel) fare.

Med den nye smerteforståelse ses smerte således som en form for neurologisk ‘forhøjet alarmberedskab’. En beskyttelsesmekanisme, der skal få os til at iværksætte en form for beskyttende handling – og derved forhindre, at vi udsætter kroppen for overbelastning eller fare.

Da hjernen forholder sig til alting i vores tilværelse, giver det os potentielt set en uendelig vifte af mulige medvirkende årsager til, at vores smerter bedres eller forværres. Og derved en tilsvarende uendelig vifte af mulige, smertelindrende tiltag.

Derfor har vi brug for et meget bredere fokus for smertebehandling.

 

Neurovidenskab omsat til praksis

En opdateret og neurovidenskabeligt funderet løsning

Smertebehandling og genoptræning i S-form tager udgangspunkt i den ufravigelige kendsgerning, at smerte og bevægelse opstår og reguleres på baggrund af aktivitet i hjerne og nervesystem.

Et behandlingsforløb i S-form er neurovidenskab omsat til praksis. Her fastholdes ikke et snævert fokus på smertestedet – men søges en bredere forståelse af hele mennesket og hvilke øvrige årsager, der kunne medvirke til at fastholde et neurologisk ‘forhøjet alarmberedskab’.

Og her kommer vores ledsans (bevægelse), synssans og ligevægtssans (balance) ind i billedet. Disse sanser fortæller hjernen 1) hvor kroppen er, 2) hvor verden er, og 3) hvordan kroppen vender i verden.

For at kunne beskytte os mod fare og undgå overbelastning har hjernen brug for, at disse sanser fungerer optimalt.

Er der udfordringer på en eller flere af disse sanser, kan dette give anledning til et ‘forhøjet alarmberedskab’ – og derved medvirke til at fastholde eller forværre en given smerteproblematik.

Derfor indgår test og træning af ledsans, synssans og ligevægtssans i de fleste behandlingforløb i S-form.

Vil du også gerne have det bedre med dine smerter? Mangler du et overblik over dine muligheder?

Hjernegymnast & Smertemoderator

Mit navn er Sine Funder. Jeg har arbejdet med behandling af kroniske smerter siden 2007.

Jeg er uddannet sygeplejerske og senetensbehandler og har siden 2012 uddannet mig indenfor funktionel neurologi; hvordan man anvender viden om nervesystemet til at reducere eller helt fjerne kroniske smerter.

Min tilgang til smertebehandling taget sit udgangspunkt i den ufravigelige kendsgerning, at det er i hjernen og nervesystemet, enhver smerte opstår og reguleres.

I min praksis behandler vi ikke kun dit smertested. Vi ser også nærmere på, hvilke neurologiske mekanismer der fastholder og skruer op for dine smerter.

Er du indehaver af en smerteproblematik, som har været svær at løse, er der en sandsynlighed for, at nøglen er at finde i dit nervesystem.

Jeg er her for at lære dig noget nyt om dine smerter – og for at give dig de værktøjer, du har brug for på din vej ud af smerterne.

Jeg har selv 35 års personlig smerte-erfaring bag mig. Jeg ved godt, hvordan det er at have ondt. Min historie.

Kunderne fortæller

Glad i låget

I dag har jeg været ude at ride på en af mine ungheste. Det gør mig så glad i låget. Selvom jeg fik lidt ondt bagefter, var det ikke mere, end nogle øvelser kunne rette op på. Denne rejse har allerede ændret mit liv så meget til det glade og positive.

Tak af hjertet for din hjælp, og for at du deler ud af din viden.

Linda Ellen Hansen
MOMENTUM – HOLD 2

Mine smerter er nærmest forsvundet!

Jeg vil anbefale Senetensbehandling til alle, som har rygsmerter. Måske mest mine arbejdskolleger. Men i princippet til alle som jeg ved går til 100 forskellige behandlinger.

Senetensbehandling er nok. Det er fantastisk!

Michelle Mogensen

Jeg har fået mit liv tilbage

Det har desuden betydet, at jeg lige så stille har kunnet genoptaget løb og aerobic, hvilket betyder alverden for mit velbefindende. For mig er det helt klart en mirakel-kur. Jeg har fået mit liv tilbage!

Laila Vester Nielsen

Helt igennem fantastisk

Jeg manglede energi men søgte muligheden for fordybelse, fordi jeg savnede følelsen af at VÆRE i min egen krop. Efter at have prøvet flere ting for at afhjælpe smerterne var min fornemmelse, at jeg havde brug for en helt ny vinkel. Og det fik jeg!

Tina Heitmann
MOMENTUM – HOLD 1

Behandleren fortæller

Smerter & Genoptræning

Når genoptræning forværrer smerter Bevægelse er godt mod smerter! Jeg ved det, du ved det, de fleste ved det. Men hvad stiller man op, når man laver de anviste øvelser, og det ikke har effekt - eller man faktisk bare får mere ondt og...

Fejlinformation om smerter og slidgigt

Fejlinformation om smerter og slidgigt (og andre forandringer, der kan ses på røntgen eller scanning) er i min klinik for smertebehandling blandt de hyppigste årsager til, at alt for mange mennesker har alt for ondt - alt for længe....

Overvældende træthed – derfor skal du give den plads

Smerter er hårdt arbejde Det skal man ikke have haft ondt særlig længe for at forstå. Overvældende træthed er derfor tit smerternes faste følgesvend. En anden form for træthed, er den træthed, der indtræffer, når man får det bedre. Når...

Bevægelse er (ikke altid) godt for smerter

Bevægelse er godt for smerter – eller hvad? Har du også hørt, at det er vigtigt at bevæge sig, hvis man har smerter? At bevægelse og aktivitet kan lindre og for nogle ligefrem fjerne smerterne helt. Her er forklaringen på, at det ikke...

Bedre behandling af kroniske smerter i fremtiden

Ny viden nuancerer vores forståelse af smerter og åbner for nye strategier og bedre behandling af kroniske smerter i fremtiden. Et paradigmeskift indenfor smerteforståelse har længe været under opsejling; en revolution indenfor...

Åbent brev til smerteramte

Dårligt nyt til dig der har ondt Behandlingen af kroniske smerter følger hverken med tiden - eller med videnskaben. Smertevidenskaben har gennem de seneste årtier produceret store mængder af ny viden om smerter. En viden der markant...

Saboterer dit temperament en fornuftig smerte-strategi?

En forbløffende stor del af mine kunder har ét særligt karaktertræk til fælles. Kan du mon genkende det? Fuld fart frem! En ting, der gennem mine mere end 15 år som behandler er blevet tydeligt for mig, er, at en forbløffende stor del af...

Behandling af senfølger efter hjernerystelse; journalnotater fra et succesfuldt behandlingsforløb

Hvordan skaber man et succesfuldt behandlingsforløb for senfølger efter hjernerystelse? Når det kommer til senfølger efter hjernerystelse, er der delte meninger om, hvad en succesfuld behandling består af. Min holdning til behandling af...

Kroniske smerter; hvilken behandling skal jeg vælge?

Forvirret over hvilken behandlingsform du skal vælge?Mange smerteramte føler sig i høj grad overladt til sig selv, når de skal vælge den rigtige behandlingsform til deres kroniske smerter. Når den løsning, lægen foreslog (typisk...

Smerter og bekymring; bryd den onde cirkel

Kender du den her onde cirkel?Med deres ubehagelige og begrænsende natur skaber smerter naturligt nok *bekymring hos den, der har ondt. Videnskabelige studier (og mange smerteramtes erfaring) viser, at bekymring i høj grad kan være med...
Vidste du, at viden om smerter er blandt de stærkeste smertestillere på markedet?

Tilmeld dig Nyhedsbrevet og modtag E-kurset: Moderne Smertevidenskab; derfor har du (stadig) ondt!

(Pris: Din emailadresse. Nyhedsbrev kan når som helst afmeldes med ét klik.)