Det er farligt at falde – sådan undgår du det
Fald er den anden hyppigste årsag til undgåelige dødsfald verden over.* Undgåelige dødsfald vil sige dødsfald, som kunne undgås gennem forebyggelse.
Hvis du har hørt, at fald-relaterede skader alt for ofte bliver ‘begyndelsen på enden’ – så har du hørt rigtigt.
Her skal det handle om årsager til, at du falder – og hvordan du undgår at blive en del af en meget kedelig statistik.
Jeg ved ikke, hvad der skete – pludselig lå jeg der bare
Hvis du nogensinde er faldet, kender du muligvis den her fornemmelse. Du var midt i noget. Du skulle bare lige. Et sted du er vant til at færdes – intet usædvanligt.
Og kadoosh! Så ligger du der. Og konstaterer med lige dele skræk og undren, at der lige i dét øjeblik skete noget andet, end du havde planlagt.
Men hvad? Hvad skete der egentlig? Hvorfor faldt du?
Din hjerne ved det
Den største del af dine bevægelser programmeres automatisk af din hjerne.
Du beslutter dig for at række ud efter mælken. Din hjerne koordinerer arm og hånd, så bevægelsen kan ske, uden at det ender med spildt mælk.
Du beslutter dig for at krydse vejen. Din hjerne orkestrerer det komplicerede samspil af stort set alle muskler i kroppen, der skal henholdsvis spænde og slippe, for at du når sikkert over på den anden side af vejen.
Når hjernens programmering fejler
Så hvad går galt, når der sker noget andet, end du havde planlagt? Når hjernens programmering fejler.
Hvorfor ligger du nu midt på fortovet og spræller?
Et spørgsmål der er umuligt at give et sikkert svar på – men fejlrapporten fra din hjerne KUNNE se sådan her ud:
Fejlrapport - derfor skvattede du (klik og fold ud)
Resumé
Du krydsede vejen. Hørte en hund gø. Vendte reflektorisk hovedet efter lyden. Overså kantstenen. Stødte foden ind i kantstenen. Nåede ikke at korrigere. Og trimlede så lang du var ind over fortovet
1. Fejlrapport fra ledsansen
Du befandt dig på højre ben i din gang-cyklus. På grund af en tidligere forstuvning på højre ankel er der nedsat styring og kontrol her. Evnen til hurtigt at korrigere små fejlberegninger i bevægelse er derfor ikke optimal.
Så længe der ikke stilles særlige krav, fungerer anklen godt nok til, at du ikke registrerer udfordringen.
2. Fejlrapport fra synssansen
Når du krydser en vej, registreres en kantsten som regel af dit perifere syn, og dine bevægelser justeres automatisk, så du træder op på fortovet. Det plejer ikke at være noget, du bevidst forholder dig til.
Dit perifere syn er imidlertid blevet ringere. Du har ikke ænset det, fordi problemet i første omgang er løst ved, at du er begyndt at orientere dig en ekstra gang. Uden at tænke over det, ser du ned, når du krydser vejen.
Så længe der ikke stilles særlige krav, er dette en okay kompensering.
3. Fejlrapport fra ligevægtssansen
I det øjeblik, du skulle forcere kantstenen, gøede en hund, og du drejede hovedet hurtigt til venstre.
Du ved det ikke. Men på grund af en uregelmæssighed på din ligevægtssans opstår der en lille ustabilitet, når du drejer hovedet hurtigt til venstre. Ikke noget voldsomt – bare en mindre usikkerhed angående din placering i verden.
Problemet er ikke stort og er indtil videre løst ved at du automatisk drejer til højre, når du vender dig om. Eller ubevidst sætter farten ned, hvis du har brug for at dreje hovedet til venstre.
Så længe der ikke stilles særlige krav, fungerer denne kompensering tilfredsstillende.
Konklusion
Dit perifere syn opfattede ikke automatisk kantstenen. Den vanlige kompensering; at orientere sig en ekstra gang mod vejen, blev annulleret, fordi en hund gøede og du pr. refleks drejede hovedet mod lyden.
At du drejede hovedet, forhindrede dig i at få øje på kantstenen og gav desuden en ekstra usikkerhed i forhold til din placering i verden, fordi din ligevægtssans ikke er knivskarp.
Som dråben i bægeret var din fod ikke hurtig nok til at justere, da den ramte ind i kantstenen, fordi der mangler tempo og præcision i signalerne til og fra foden.
Eller kort fortalt
Når vi skvatter, er det som regel et sammenfald af flere ting, der gør, at vi overskrider hjernens maks kapacitet for at kompensere os ud af mindre udfordringer.
Forskellige funktionsnedsættelser som isoleret set ikke er så alvorlige, øger sammenlagt vores risiko for fald og skader. Typisk når der sker noget andet end det, vi lige havde planlagt.
Og så ligger vi der – og risikerer at blive en del af en meget kedelig statistik.
Hop trygt og sikkert udenom statistikken
Smertefri Træning optimerer din ledsans, synssans og ligevægtssans. Udover færre smerter og bedre bevægelighed giver træningen dig effektiv forebyggelse af fald og skader.
I ovenstående eksempel får træningen den effekt, at dit perifere syn registrerer kantstenen, du bevarer din fulde stabilitet, når du drejer hovedet – og skulle din fod alligevel ramme kantstenen, retter du lynhurtigt op og fortsætter i et elegant hop op på fortovet.
Som en behagelig bonus vil du opleve, at aktivitet og bevægelse igen føles ubesværet, rart og ikke mindst trygt.
Smertefri Træning er træning på små hold – udviklet til dig, der har ondt eller lever med senfølger efter hjernerystelse.
Træningen kræver hverken styrke, kondition eller smidighed – alle kan være med.
Din træningspakke indeholder udover 10 ugers træning en række fordele, blandt andet rabat på individuelle tider i min klinik, adgang til omfattende online bibliotek med illustrationer af alle øvelser på video / pdf, lukket facebookgruppe med mulighed for sparring m.m.
Med nyhedsbrevet får du et praj, når der er nyt her på bloggen.