Men jeg kan jo godt se

Så hvordan kan jeg bruge synstræning som smertebehandling?

 

Hvis du læser med her på bloggen, vil jeg antage, at du godt kan se. Så måske har du undret dig over, hvordan du kan bruge synstræning som smertebehandling.

Og det skal jeg sige dig: Synstræning går ud på at blive DYGTIGERE til at se.

At man kan se, er nemlig ikke nødvendigvis det samme som at være dygtig til at se.

Prøv evt. testen nedenfor – og fortæl mig hvordan det gik.

Bøvler du med smerter, der ikke vil gå over, vil du gerne vide det her.

 

Så tillad mig en ultra kort lektion:

Der er et tæt samspil mellem synet og den neurologiske aktivering af kroppens muskler.

 

Dette er smart, da kroppen som regel skal i den retning, øjnene ser.

 

Ser du f.eks. til venstre, sker der en automatisk aktivering / hæmning af de muskler, der skal henholdsvis spænde og slippe for at du bedst muligt kan dreje til venstre.

 

Vores bevægemønstre og kroppens generelle spændingsforhold påvirkes således af, hvordan vores syn fungerer.

 

Udfordringer med synet kan altså skabe unødig spænding, uhensigtsmæssige bevægemønstre og være med til at fastholde eller forværre smerter, som ellers burde gå over.

 

Dette gælder også, når der er tale om mindre synsudfordringer, som man måske slet ikke registrerer.

 

Det er ikke usædvanligt at se problemer med synsfunktioner efter hjernerystelse eller piskesmæld.

 

Men den hyppigste årsag til, at synet ikke fungerer optimalt, er nok, at der sker en ‘aftræning’ af synet, når vi bruger det ensidigt.

 

Og hvornår har du sidst trænet dit syn?

 

Er du dygtig til at se?

Her får du et eksempel på en øvelse, der både tester og træner dit syn – men lov mig lige at være opmærksom på følgende:

Synsøvelser KAN (men bør ikke) give anledning til ubehag. Hold en pause hvis

  • du bliver træt i øjnene eller de løber i vand eller svier.
  • du glemmer at trække vejret, spænder op i skuldre, kæbe, tunge.
  • du fornemmer, at der er hovedpine på vej eller på anden måde oplever ubehag.

1: Test din smidighed i et eller to led.

Det er ikke vigtigt, hvilke led du tester; skulder, nakke, hofte – find et sted, hvor der er lidt stivhed eller ømhed.

Drej f.eks. hovedet ud til siden, lav en foroverbøjning på strakte knæ med hænderne ned mod gulvet, før en strakt arm op mod loftet – eller lignende.

Undlad at forcere bevægelsen eller at komme ud i stillinger, der gør ondt. Stop bevægelsen, når du møder modstand eller ømhed.

Notér hvor langt ud i bevægelsen, du kommer og mærk efter, hvordan det føles; nemt, stramt, ømt.

 

2: Kig på de to cirkler herunder og prøv at skele lidt.

Dette vil frembringe et billede, hvor du ser tre cirkler, og hvor cirklen i midten er en sammensmeltning af de to cirkler.

Læg mærke til om stregerne i den midterste cirkel er lodrette, vandrette – eller begge dele. Hvad ser du?

Brug 30-60 sekunder på øvelsen. Hold en pause – og gentag nogle gange. (Stop eller hold pause hvis det bliver ubehageligt.)

 

3: Test samme smidighed igen.

Notér hvor langt du nu kommer ud i samme bevægelse, som du lige lavede før øvelsen. Hvordan føles det? Stramt? Ømt? Har noget ændret sig?

Er det svært?

Hvis cirklerne bare ‘mudrer sammen’ skeler du ikke nok. Hvis du ser fire cirkler, skeler du for meget. Forsøg at skele præcist så meget, at du ser et tydeligt billede af tre cirkler.

  • Kan du fastholde blikket her og få billedet af de tre cirkler til at stå stille?
  • Kan du flytte fokus rundt i den midterste cirkel, uden at billedet af de tre cirkler ændrer sig?
  • Kan du flytte cirklerne tættere på eller længere væk fra øjnene, uden at billedet ændrer sig?
  • Kan du fastholde billedet, mens du drejer hovedet fra side til side?

Hvis du synes, det er svært at få de tre cirkler til at stå tydeligt frem – uden at noget flimrer eller bevæger sig – så velkommen i klubben! At du ‘godt kan se’, betyder ikke nødvendigvis, at dit syn er velfungerende.

Og måske er dét medvirkende årsag til, at du stadig har ondt.

Den gode nyhed er, at det her kan trænes. Og at træningen meget vel kunne have en positiv effekt på dine smerter.

I S-form har jeg siden 2012 anvendt synstræning som smertebehandling – både i individuelle forløb og på mit træningshold Smertefri Træning.

 

Testresultat

Hvordan var din bevægelighed efter øvelsen? Blev den værre? Bedre? Forsvandt ømheden? Eller blev den værre?

På træningsforløbet Smertefri Træning lærer du, hvad dit testresultat betyder, og jeg fortæller dig, hvorfor vi tjekker smidighed før og efter øvelser.

Du lærer også at tilpasse sværhedsgraden af hver enkelt øvelse, så træningen hele tiden matcher dit udgangspunkt – og så du får størst mulig effekt af mindst mulig indsats.

På den måde vil du med øvelserne i det her program have syns-træning til langt ud i fremtiden.

Nye hold startes op løbende – kom ind og træn dit syn sammen med os. Der er naturligvis flere synsøvelser på programmet.

Smertefri Træning: Nye hold, tilmelding og detaljer.

Grunden til at forløbet også indeholder øvelser for ledsans og ligevægtssans fremgår også af ovenstående link.

 

Individuel synstræning

Vil du ikke vente på, at næste hold oprettes – eller ønsker du specifikt tilpasset undersøgelse og træning af dit syn – så indgår synstræning som en del af et kombineret forløb.

Alle forløb i S-form starter med en første konsultation inklusiv samtale. Du kan også komme forbi til en afklarende samtale, hvis du er i tvivl.

Begge dele bookes på mail eller i online bookingen.

Der findes en del forskning på sammenhængen mellem syn og smerter.

 

Det her studie viser f.eks. en sammenhæng mellem rygsmerter og dårlig funktion af 2 helt basale synsfærdigheder (formentlig relateret til lillehjernefunktion).

 

De to øvelser, deltagerne i undersøgelsen er blevet testet i, er øvelser, jeg arbejder med dagligt.

 

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29165689/