Overvældende træthed – derfor skal du give den plads

Smerter er hårdt arbejde

Det skal man ikke have haft ondt særlig længe for at forstå. Overvældende træthed er derfor tit smerternes faste følgesvend.

En anden form for træthed, er den træthed, der indtræffer, når man får det bedre. Når man får det bedre? Jeps – når man får det bedre.

Når smerterne falder lidt til ro. Når stressniveauerne daler. Når man sover lidt bedre om natten. Når man i det hele taget slapper bedre af og har mere ro i kroppen.

Så rammes man nogle gange af en træthed, som kan føles ret overvældende. Man kunne også kalde det en ro. Men den føles og forveksles tit med træthed.

Og den (forståelige) fejl, som mange kommer til at begå i håndteringen af den her træthed, spænder alt for tit ben for ens bedring på den lange bane.

Det her er vigtigt at forstå

Nogle gange er træthed en del af det at få det bedre. Især hvis man har haft det skidt (fysisk og / eller psykisk) i lang tid.

Krop og nervesystem har brug for at restituere. Nogle gange i lang tid. (Og ofte længere tid end hovedet har tålmodighed til.)

Og så skal man nogle gange turde at give sig selv lov til at være træt og så fokusere på at bruge sin sparsomme energi på at dække basale behov.

• Sove.
• Spise.
• Drikke.
• Trække vejret.
• Tale med gode venner.
• Bevæge sig – blidt og trygt og roligt.
• Sætte selvkærlige grænser.
• Bede om hjælp/assistance.
• Sørge for massive mængder af selvforkælelse.
• Stole på processen.

Lad være med det her

For alt i verden ikke panikke og begynde at løbe fra trætheden og gøre alle mulige krumspring for at peppe systemet op.

I stedet for at overveje, hvad man kan GØRE (tilskud, øvelser, undersøgelser, tests, behandlinger), for at løse problemet, kan man overveje: Hvad skal jeg STOPPE med at gøre for at løse problemet?

Kroppen er programmeret til at hele. Og det gør den i høj grad – hvis den får lov.

Jeg er med på, at træthed også kan skyldes, at noget ikke er i orden og har brug for, at man GØR noget.

Så ovenstående er blot ment som en form for nuancering.

Fordi jeg ser det her SÅ tit. At man (forståeligt) panikker og prøve at fikse den ‘forværring’, som trætheden tit tolkes som.

Får du det værre, når du får det bedre?

Men hvis man ikke overgiver sig og får restitueret (nok) – så ender det nogle gange med at blive en ond cirkel, hvor man bliver ved at få det værre, så snart man får det bedre.

Nogle gange er den her træthed fair nok – alting taget i betragtning. Og energien vil vende tilbage, når kroppen har fået ro nok – længe nok.

Tålmodighed udsolgt

Jeg ved, at ovenstående øvelse; at stoppe op, bakke tilbage, restituere, kan være helt ubeskriveligt svær. At det kan føles decideret utrygt og kontra-intuitivt.

For man vil (f@ndme!) ikke tilbage. Man vil FREM!

Jo længere man har haft det skidt – jo længere bagud er man tit kommet.

I forhold til mange ting, men lidt firkantet sagt i forhold til ens eget potentiale. Den person, som man godt ved, man i virkeligheden er. Og de ting man gerne vil – og vil være – i det her liv.

Så jo mere travlt har man derfor tit. Og jo mere utålmodig bliver man.

Og det er ikke nødvendigvis fordi man er et utålmodigt menneske. Men tålmodighed er ikke en uendelig ressource. Nu er den bare brugt. Forlængst.

Det er fordømt – det er det virkelig. Og man kan alt for nemt komme til at føle sig fanget i en rastløs kombination af træthed og utålmodighed.

Professionel støtte afgørende for at holde snuden i sporet

Min erfaring er, at man i den her periode har brug for et tæt samarbejde med et professionelt menneske, som kan fastholde et håb og en retning for forløbet. Som støtter og forstår – og som hjælper med at rette fokus over på de fremskridt, der OGSÅ sker, når man synes, at trætheden bare æder en, og tålmodighed med processen er ikke eksisterende.

Kunde i S-form om det at give trætheden plads:

“Jeg skal love for, at du rev tæppet væk under mig med den melding. Men for pokker – jeg havde jo netop brug for at komme ned og ligge.

 

Tak for mange gode snakke og din evne til at tale mig til fornuft og til ro. Det havde jeg brug for.”

Du er sandsynligvis hverken svag eller utålmodig

Hvis du lever med smerter. Og måske har gjort det længe. Så er mit bedste gæt, at du er et både stærkt og tålmodigt menneske. Hvis det ikke er sådan, du føler dig, har du måske været lidt for presset lidt for længe.

Jeg vil gerne med det her blogindlæg sende dig et skulderklap og anerkende dig for det omfattende arbejde, det rent faktisk er at have ondt.

Og samtidig bevilge dig et ubegrænset forbrug af middagslure og minde dig om, at der er en vej ud.

Det er der!

At bevæge sig – blidt og trygt og roligt

Hvis der er noget, der for alvor skaber ro og tryghed i et presset nervesystem – så er det bevægelse. Så længe det altså er – ja, blidt, trygt og roligt.

En vigtig grund til at jeg har skabt Smertefri Træning er, at I er mange, der mangler en træningsform, som er skånsom nok.

Og som er forenelig med trætheden, som rammer både sammen med smerterne – og når man endelig er i bedring.

Øvelserne i træningen kræver hverken smidighed, styrke eller kondition, og du vil opleve, at du med den her træningsform vil kunne bevæge hele kroppen godt igennem uden at få (mere) ondt.

Vi træner på små hold med maks. 8 deltagere, så der er i høj grad plads til individuel vejledning og tilpasning.

Er Smertefri Træning for mig?

Jeg har haft deltagere på holdene, som tog elevatoren til 1. sal. Som kom med krykker. Som blev kørt til og fra træning. Som var udfordret på forskellige måder. Men som alle har haft glæde af træningen.

For mange har øvelserne været en forudsætning for, at de har kunnet genoptage f.eks. yoga, gåture og andre aktiviteter.

Er du i tvivl om, hvorvidt Smertefri Træning er noget for dig – så tøv ikke med at skrive til mig.

Det er sjældent, jeg helt fraråder bevægelse, men der KAN være grunde til IKKE at starte på træningen. Jeg hjælper dig gerne med at tage den rigtige beslutning.