Vågn op Fru Laursen!

Får du ondt af at tage smertestillende medicin?

Det er sen aften. Jeg er vel ca. 7 år gammel og lige vågnet i min mormors sofa. Sandsynligvis vækket af hyletonen fra fjernsynet, som viser pauseskærm.

I lænestolen ved siden af sidder min mormor og sover. Med hænderne i skødet, hovedet lidt på skrå og en svag snorken. Jeg vikler mig ud af tæppet. Rejser mig og gnider øjne. “Mormor, skal vi ikke i seng..?” spørger jeg, og prikker til hende. Intet sker. “Mormor..? Mormor!” forsøger jeg igen.

Det giver et sæt i den ældre dame, og hun spærrer øjnene op et kort sekund, idet hun med høj røst udbryder: “Vågn op Fru Laursen!” Mens øjnene langsomt lukker igen, tilføjer vi begge i kor: “De skal have Deres sovepiller.”

Hun ser på mig og tager kærligt om mit hoved med begge hænder. De isblå øjne lyser op i et søvnigt smil; “Jo, nu skal vi vist i seng, os to.”

I forbindelse med at danskernes (over)forbrug af smertestillende medicin med jævne mellemrum er oppe at vende, falder denne sætning mig ofte ind. “Vågn op Fru Laursen! De skal have Deres sovepiller.”

Paradokset er åbenlyst – selv for en 7-årig. Og det er jo lidt det samme paradoks, der er gældende, når vi går rundt og får hovedpine af at spise smertestillende medicin.

Der er heldigvis andre løsninger. Det skriver jeg om en anden dag.

Det var alt for nu.
//Sine