Smertehåndtering handler ikke blot om at acceptere eller at lære at leve med smerterne. Men i høj grad om, hvad man konkret gør (eller ikke gør) for at reducere smerterne.
Bedre smertehåndtering forudsætter opdateret viden.
Vil man løse et problem, er det smart først at forstå, hvad problemet handler om.
Gør dig selv en tjeneste; snup dagens teori-bolsje før du suser ned og tjekker den her strategi, som er dejlig konkret og helt ukompliceret.
Ja, det er smertevidenskab. Nej, det er ikke indviklet. Promise.
Den simple forklaring på en klogere strategi
Dybt nede i din hjernes maskinrum – langt fra din bevidsthed – sker der ting, du ikke ænser.
I et tæt samarbejde med dit immunsystem og dit hormonsystem holder den autonome del af dit nervesystem – ‘din ubevidste hjerne’ – styr på alt lige fra din vejrtrækning, puls og blodtryk til din energiomsætning, din fordøjelse, din reproduktion og meget andet.
Uden for din kontrol og bevidsthed sikrer myriader af elektriske signaler din overlevelse døgnet rundt.
Det sker ved, at hjernen løbende modtager signaler fra krop og omgivelser og ud fra en samlet vurdering af tingenes tilstand regulerer et væld af processer med det primære formål at holde dig i live.
Adfærdsregulering
En vigtig ting, ‘din ubevidste hjerne’ IKKE selv kan kontrollere, er din adfærd.
Og det kan den så lidt alligevel.
Ved hjælp af det, man kunne kalde ‘adfærdsregulerende oplevelser’, kan ‘din ubevidste hjerne’ trække på assistance fra din bevidsthed.
Det sker sådan her:
Hvis det input, din hjerne modtager fra krop og omgivelser, tyder på, at en form for handling er påkrævet af hensyn til din overlevelse.
Så vil din hjerne producere et output, der trænger igennem til din bevidsthed og anmoder om en ændring af din adfærd.
“Hey Bevidsthed, jeg har brug for din hjælp – gør noget!”
Og her kommer smerte ind i billedet
For smerte er netop sådan en adfærdsregulerende oplevelse – produceret af din hjerne for at
- fange din opmærksomhed (bevidsthed)
- få dig til at iværksætte beskyttende adfærd
Smart.
Hvis din hjerne vurderer, at noget er utrygt eller kunne være til fare for dig. Hvis den samlede mængde af belastning på krop og nervesystem er blevet for høj. Hvis det vurderes, at en form for beskyttende adfærd er påkrævet af hensyn til din sikkerhed og overlevelse.
Så er smerte den oplevelse, hjernen producerer for at ringe din bevidsthed op og få dig til at iværksætte en form for beskyttende adfærd.
Og det er en snedig og uhyre effektiv strategi, da der er indbygget så tilpas meget ubehag (og for det meste også frygt/bekymring) i smerteoplevelsen, at den er svær at ignorere.
Man slipper hammeren. Fjerner hånden fra kogepladen. Stopper med at løbe. Man sætter tempoet ned. Man skåner. Man undgår. Man passer på.
Hvilket præcist var formålet.
Rimelig irriterende detalje
Med hensyn til de akutte smerter (ex. hånd på kogeplade) er det dejligt nemt og ligetil: Der er opstået en skade. Stands ulykken. Opsøg hjælp. Fiks det.
Det fremgår tydeligt, at det er hånden, der er kommet til skade – og hånden, der skal fikses.
Med hensyn til de langvarige smerter er det.. kompliceret. Jeg beklager. Men det er det.
For her handler det sjældent om, at smertestedet er overbelastet eller gået i stykker. Men ofte om, at den samlede mængde af belastning på hele systemet er blevet for høj. Eller at noget udenfor vores bevidsthed bliver ved at give hjernen anledning til bekymring.
Og så kan grunden til, at dine smerter varer ved eller blusser op, pludselig handle om MANGE ting. Fordi din hjerne jo forholder til – nåja, det hele.
Du modtager desværre ikke en detaljeret fejlmelding om, hvad specifikt hjernen bekymrer sig om – og hvorfor den fastholder, at du har brug for beskyttelse. Forstod du, hvad bekymringen handlede om, forstod du også bedre, hvad du skulle gøre ved det.
Behandling af kroniske (langvarige) smerter
Kompliceret – men muligt
Netop derfor består en vigtig del af smertehåndtering og mit arbejde med smertebehandling i at hjælpe med at identificere mulige årsager til denne bekymring.
Og det er ikke helt så ‘nålen i høstakken’ som det måske lyder.
Viden og erfaring er sammen med grundighed og et tæt samarbejde med den, der har ondt, afgørende elementer i de mange vellykkede behandlingsforløb i S-form.
Overraskende mange langvarige smerteproblematikker kan bedres eller helt fjernes, hvis man griber det lidt anderledes an, end man plejer.
Jeg siger ikke, det er nemt – men ofte er det rent faktisk muligt.
Ny strategi til bedre smertehåndtering
Her er pointen du skal stikke af med
Dine langvarige smerter er ikke nødvendigvis et tegn på, at dit smertested er gået i stykker eller overbelastet. Men kan forstås som en anmodning fra din hjerne om at du passer (bedre) på dig selv.
Gør det her næste gang smerterne blusser op:
I stedet for at konkludere:
- Jeg har lavet en ‘forkert’ bevægelse
- Jeg har overbelastet mit smertested
- Noget ‘er skredet’, ‘har sat sig’, ‘er hoppet ud’
- Den her aktivitet kan jeg åbenbart heller ikke holde til
- Mit smertested er sårbart og tåler ikke at blive brugt
- Det er også den dumme skulder, ryg, [indsæt selv]
Så spørg dig selv:
- Hvad har jeg brug for?
- Hvad kan jeg gøre lige nu for at passe bedre på mig selv?
- Hvad trænger jeg til?
- Hvad har jeg fortjent?
- Hvad ville jeg gøre for en god ven, som havde det sådan her?
Lyt til svaret – udfør – gentag!
Velkommen på førersædet
Fordelen ved denne tanke er blandt andet, at den lægger op til en aktiv strategi. I stedet for en mere passiv undgåelses-/skånestrategi, som naturligt vil følge af antagelsen om, at smerterne er et udtryk for skade / overbelastning.
Den placerer dig på førersædet – fremfor på bagsædet i smertebussen, og for de fleste føles en aktiv strategi bare bedre end en passiv.
Mere som et valg, at have indflydelse på, tage magten over. Mindre som overgivelse, frustration og magtesløshed.
Bemærk: Denne strategi til bedre smertehåndtering er ikke en pille eller et quickfix.
Det er ikke noget, du gør en enkelt gang (og dropper, når det ikke virker med det samme).
Det er en ny strategi – en anden måde at tænke og reagerer på. Og det er hårdt arbejde at være ‘ny strategi’ i en bevidsthed, hvor tidligere strategier, overbevisninger og reaktioner har sat dagsordenen i måske mange år.
Vær tålmodig med din nye strategi – med smerterne – og med dig selv.
Lyder det lidt hokuspokus?
At smerte er en adfærdsregulerende oplevelse er ikke så hokuspokus, som det måske umiddelbart lyder. Jeg er med på, at det er en lidt anderledes måde at forstå smerterne på.
Men det er ikke mere mystisk end at du bliver sulten, når din hjerne vurderer, at du har brug for at indtage næring.
Og ligesom vores sult er påvirkelig af andre faktorer end vores aktuelle behov for næring; f.eks. vores humør eller hvem vi spiser sammen med.
Så er smerteoplevelsen også påvirkelig af andre faktorer end den fysiske tilstand omkring smertestedet. Faktorer vi kan gøre noget ved – og dermed reducere smerterne.
Sult og smerte kan altså ses som to forskellige adfærdsregulerende oplevelser, som din hjerne producerer til dig, når den har brug for assistance fra din bevidsthed for at imødekomme to forskellige livsnødvendige behov:
Behovet for næring – og behovet for beskyttelse.
Det er ikke mystisk. Det er smart.
Neurologisk bekymring – hvad får din hjerne til at trække i nødbremsen?
For at sikre din overlevelse har din hjerne brug for signaler af god kvalitet fra din synssans, din ligevægtssans (balance) og din ledsans (bevægelighed).
Da din hjerne prioriterer din overlevelse over alt andet, kan det skabe stor ‘neurologisk bekymring’, hvis man er udfordret på en eller flere af disse sanser.
Og det kan man nemt være uden at vide det, fordi hjernen langt hen ad vejen kompenserer. (Hvilket kan have den pris, at smerterne varer ved.)
Sanser er ikke passive – men trænbare
Viser det sig, at udfordringer med syn, ligevægtssans eller ledsans er medvirkende årsag i en smerteproblematik, er der en god mulighed for, at man vil opleve bedring af smerterne ved at lave øvelser, der træner disse sanser.
Det er det, vi gør med Smertefri Træning, som er sammensat af øvelser, der træner de delfærdigheder, som syn, ligevægtssans og ledsans består af.
Jeg har oprettet de her træningshold, fordi jeg siden 2012 og haft stor succes med netop disse øvelser i mine 1:1 behandlingsforløb.
Med nyhedsbrevet får du et praj, når der er nyt her på bloggen.