Succesfuld behandling af fantomsmerter

Succesfuld behandling af fantomsmerter

– og hvordan du bruger samme strategi til dine smerter

En bager mister hånden i en arbejdsulykke og lider 10 år efter af voldsomme fantomsmerter, der altid dukker op om lørdagen.

Det viser sig, at triggeren skal findes i duften af det nybagte brød, naboen har for vane at komme forbi med lørdag morgen.

Da ulykken skete, har bagerens hjerne lavet en stærk association mellem duften af nybagt brød – og smerter i hånden. Det kaldes også en smerte-signatur eller ‘pain neurotag’. Det er denne association, der får smerterne til at blusse op ved duften af nybagt brød.

At hjernen laver den her lynhurtige og meget stærke association kan forstås som en beskyttelsesmekanisme og en del af vores overlevelsesinstinkt, da det jo potentielt er forbundet med livsfare at miste en hånd. Associationen bliver til i den ubevidste del af hjernen – uden indblanding fra fornuften, som jo godt kan regne ud, at det er maskinen – ikke duften af brød, der er farlig.

Fantomsmerter i hånden

Lavpraktisk behandling

Begge næsebor stoppes med papir hver lørdag morgen, når naboen ankommer med det duftende brød. I løbet af nogle måneder vænnes bagerens hjerne gradvist til at tolerere duften af nybagt brød, uden at det aktiverer smerte-alarmen. Associationen brydes – smerterne hører op.

True story. Link følger.

Det her kan du bruge bagerens historie til

Ligheden mellem dine smerter og fantomsmerter

Det her mystiske fænomen, vi kender som fantomsmerter har en vigtig ting til fælles med dine smerter. Nemlig den kendsgerning at smerterne ikke opstår i den hånd, som ikke er der – eller i det knæ, som stadig er der.

Både bagerens fantomsmerter og dine knæsmerter opstår i hjernen.

I hjernen findes en neurologisk repræsentation af den manglende hånd. Altså en samling af hjerneceller, der har med signaler til og fra hånden at gøre. Det er her, smerterne i hånden, bliver til. (Grov men nyttig forsimpling.) Hvor end smerterne mærkes – akutte eller langvarige, skade eller ej – så bliver de til på baggrund af neurologisk aktivitet i hjerne og nervesystem.

Derfor kan en hånd gøre ondt – selvom den ikke er der. Og derfor kan dit knæ gøre ondt – selvom du er undersøgt, og der ikke er ‘noget galt’ med knæet.*

Lige som fantomsmerter i hånden intet har med hånden at gøre – så har dine knæsmerter heller ikke nødvendigvis så meget med dit knæ at gøre. Det handler ikke om hånden (eller knæet). Det handler om hjernen.

(Med mindre du lige har slået knæet, selvfølgelig. Så taler vi om akutte smerter. Og det er en HELT anden sag.)

* Selv når der konstateres forandringer på røntgen og scanning, viser smerterne sig ofte at skyldes andre forhold. Sådanne forandringer findes meget hyppigt hos mennesker, der IKKE har ondt. Artikel: Skader der ikke gør ondt

Succesfuld behandling af langvarige smerter

Komplekst men muligt

Du oplever smerterne, fordi din hjerne aktiverer en form for alarm i dit nervesystem. Så det gode spørgsmål er: Hvad trigger den alarm? Hvad er din hjerne så bekymret over?

Hvad der tænder for den enkeltes langvarige eller tilbagevendende smerter er meget forskelligt. Ofte er det summen af flere ting. Mulighederne er nærmest uendelige og kan være vanskelige at kortlægge. Blandt andet fordi smerte-triggere ofte gemmer sig i det ubevidste.

Hvilket jo også var tilfældet for bageren, som sandsynligvis ikke har haft et problem med duften af brød. Men det havde hans hjerne altså.

Derfor er behandling af langvarige smerter kompleks. (Bemærk at der gik 10 år fra ulykken til nogen fik øje på sammenhængen.) Men også fuld af muligheder, som rækker langt udover at adressere forandringer på et røntgenbillede.

Søgen efter og eliminering af smerte-triggere bør være en del af enhver form for behandling af langvarige smerter. En gammel kending blandt triggere, som vi i S-form arbejder med på nærmest daglig basis – og med stor succes – er bevægelse.

I hjernen opstår associationen mellem bevægelse i knæet og smerter i knæet hurtigt, fordi den forstærkes for hvert (nåja, hvert andet) skridt du tager.

Efterhånden som associationen bliver stærkere, vil man typisk opleve, at der skal mindre og mindre belastning til, før smerterne forværres. Også selvom en eventuel skade forlængst er helet.

Smerten kommer ikke længere på grund af den akutte skade. Men fordi hjernen har lært at associere almindelig, sund bevægelse med smerte. Du ved godt, at det ikke er farligt at bevæge knæet – din hjerne mener muligvis noget andet.

Genskab tryg og smertefri kontakt til kroppen

Gør som bageren – bryd associationen

Associationen mellem bevægelse og smerte kan brydes gennem rolig og smertefri bevægelse af knæet. Det er dog afgørende, at der arbejdes med helt specifik og fokuseret bevægelse.

Øvelserne i Smertefri Træning er designet til at give netop denne form for specifik bevægelse af alle kroppens led – uden at kræve hverken styrke eller kondition.

Øvelserne er ukomplicerede men kan være overraskende svære at udføre. Derfor arbejder vi i roligt tempo med højt fokus – og på små hold med mulighed for individuel tilpasning.

Som regel kræver det gentagelser over tid at blive helt smertefri, men de fleste oplever hurtigt en mærkbar bedring.

Lige som bagerens hjerne gradvist vænnede sig til duften af brød, vænner vi trygt og komfortabelt din hjerne til bevægelse af knæet. Associationen brydes – smerterne hører op.

Og ja, det virker også på andre smerter end knæsmerter.

PS: Lorimer Moseley, som fortæller historien om bageren, er ikke Hr. Hvem Som Helst – men blandt verdens førende smerteforskere. Her fortæller han selv historien (3 minutter).