Er du utilfreds med din kropsholdning?
Så læs med her og få en lidt snedigere vej til at ændre din kropsholdning. Som fuldstændigt overflødiggør råd som f.eks.
- ret dig op
- sænk skuldrene
- træk hagen tilbage
- sug navlen ind
- ALDRIG overstrække knæene
Råd som disse handler om, hvad du bevidst kan gøre for at ændre din holdning. Og hvis du gerne vil gøre det så besværligt som muligt – så følg ovenstående råd.
Lad mig forklare.
Bevidst holdningskorrektion; en trættende strategi
Din kropsholdning programmeres af din hjerne – og det sker ubevidst.
Ethvert forsøg fra din side på bevidst at ændre hjernens ‘holdnings-program’, vil kun vare så længe, som du har fuldt fokus på det.
Så snart du flytter fokus over på dit arbejde, dine børn, din telefon, opvasken eller hvad som helst andet. Hvad sker der mon så?
Jeps! Du gættede det. Så overtager hjernens programmering igen.
Og uden du ænser det, ruller skuldrene frem, ryggen runder, eller du står og hviler på den ene hofte igen.
Gør det her i stedet for
Den holdning, din hjerne programmerer til dig, vil altid være bedst mulige løsning – ud fra de givne omstændigheder.
Da programmeringen sker ubevidst, må du derfor ændre på de givne omstændigheder, hvis du vil ændre på din holdning.
Men hvordan gør man det?
I programmeringen af din holdning trækker din hjerne på information fra dit syn, din ligevægtssans og på signaler fra dine muskler, sener og led – din ledsans.
Når jeg taler om ‘givne omstændigheder’, taler jeg blandt andet om signaler til hjernen fra disse tre sanser.
Optimerer du kvaliteten af signalerne, ændrer hjernen din holdning.
Optimering af signaleringen fra syn, ligevægtssans og ledsans er den snedige vej til ændret kropsholdning.
På den måde arbejder du med dit nervesystem – ikke imod det.
Løsningen
De her tre sanser kan trænes. Derved optimeres signaleringen, og hjernen har nu, hvad den skal bruge for at programmere en anden holdning til dig. Uden at du konstant skal rette på dig selv.
En dejlig side-effekt af denne form for træning er færre smerter, stærkere øjne, bedre balance og i det hele taget bare en mere behagelig og tryg kontakt til kroppen.
Bonus for dig der har ondt
Går man rundt og har lidt for ondt – lidt for tit – vil optimering af signaler fra ledsans, synssans og ligevægtssans næsten uundgåeligt have en positiv effekt på smerterne.
Nogle gange reduceres de. Andre gange forsvinder de simpelthen, når hjernen har bedre kontakt til kroppen og der igen kan programmeres mere hensigtsmæssig bevægelse.
For hjernen er god kontakt til krop og sanser tryghedsskabende. Og neurologisk tryghed er smertelindrende.
“Men mine sanser fungerer udmærket.”
Ja, det gør de muligvis. Eller også gør de ikke helt. Det ved vi først, når vi har undersøgt det. Hjernen er nemlig verdensmester i at kompensere.
Så den der holdning (eller de smerter), som du bare ikke kan få styr på. Den er måske netop et udtryk for, at din hjerne forsøger at kompensere for uklare signaler fra en eller flere af de her sanser. Også selvom du måske ikke bemærker, at f.eks. dit syn ikke fungerer optimalt.
Sådan kommer du i gang
Den her form for træning har vist sig at have så betydelig en smertereducerende effekt, at den nu i mange år har været en fast del af de fleste behandlingsforløb i S-form.
Individuelle tests og øvelser til undersøgelse og genoptræning af synssans, ligevægtssans og ledsans kan være en del af et Kombineret Forløb.
Øvelserne er også på programmet i Smertefri Træning, hvor vi arbejder med øvelserne på hold.