“Men jeg bliver jo også ældre.”
“Der kommer altid lidt med alderen.”
“Jeg er heller ikke helt ny længere.”

 

Nejnejnej! Stop lige der, slet, spol tilbage. Hør her!

 

Tit hører jeg udsagn som ovenstående som forklaring på, at kroppen ikke længere er helt så bevægelig, som den var en gang.

At nedsat bevægelighed skyldes alder er en af de mest hårdnakkede myter, der findes i mit fag.

Og udover at det simpelthen ikke er korrekt, så ansporer den her overbevisning til, at man forholder sig passivt til, at ens bevægelighed lige så stille indskrænkes.

Ikke godt!

Nedsat bevægelighed er faktisk en af de største årsager til forringet livskvalitet blandt ældre – og det er en skam. For det kan meget nemt undgås, hvis man forstår følgende:

 

Nedsat bevægelighed skyldes ikke alder.
Nedsat bevægelighed skyldes nedsat brug.
Lad mig forklare:

Neurologi for begyndere, lektion #1:

  • Hjerneceller, som ofte aktiveres, bliver lettere at aktivere
  • Hjerneceller, som sjældent aktiveres, bliver sværere at aktivere

Da det er hjernen, der programmerer bevægelse, betyder dette blandt andet

  • Bevægelser, du ofte laver, bliver lettere at lave
  • Bevægelser, du sjældent laver, bliver sværere at lave

Lektion slut.

Use it or lose it

Ovenstående mekanisme er årsagen til, at du mister den bevægelighed, du ikke bruger. Der er faktisk tale om, at bevægelighed du ikke bruger ‘glemmes’.

Det sted i hjernen, hvorfra en given bevægelse programmeres, bliver simpelthen sværere at aktivere – pga. nedsat aktivitet i netop dét område.

Dette fænomen kaldes SMA (Sensory Motor Amnesia) og er særdeles udbredt. Jeg ser det hos stort set alle mine kunder – uafhængigt af alder.

Det der sker er, at signaleringen mellem krop og hjerne forringes. Derved reduceres hjernens evne til at programmere kroppens bevægelser.

Det handler altså ikke nødvendigvis om aldersbetingede forandringer i muskler og led – men om, at den neurologiske programmering af bevægelse fejler.

 

Løsningen kommer her

Bevægelser, du ofte laver, bliver lettere at lave.

Geninstallering af glemte bevægelser sker ved – tadah.. at lave dem!

Og ja, det kan være svært, når hjernen har glemt hvordan. Men det er muligt.

Og det sker ved at træne din ledsans.

 

Træning af ledsans

  • består af øvelser der træner din evne til at koordinere alle dine led – i alle stillinger
  • kræver fokus og koncentration – men hverken styrke eller kondition
  • involverer kontrolleret bevægelse i forskellige yderstillinger
  • involverer ALDRIG bevægelse i smertefulde stillinger
  • indgår som del af Smertefri Træning sammen med øvelser for syn og ligevægtssans

 

Fordele ved en velfungerende ledsans

Genetableringen af forbindelsen mellem krop og hjerne giver dig din fulde bevægelighed tilbage og gør dig i stand til igen at kunne

  • lege med ungerne nede på gulvet
  • nå slikskålen på øverste hylde i køkkenskabet
  • komme ind og ud af bil / seng / hængekøje / lænestol
  • dyrke motion – uden skader
  • se dig for i trafikken
  • [indsæt selv]
Uden besvær og smerter!

At have god kontrol og koordination af alle kroppens led – i alle stillinger –  er eminent forebyggelse af skader.

Næste gang der sker noget andet end det, du lige havde planlagt, og du får brug for at reagere hurtigt:

  • foden ruller på en gren i skoven
  • en bold kommer flyvende mod dit ansigt
  • du overser en kantsten
  • cyklens forhjul skrider i svinget
  • du tjekker telefonen på samme tid som en forbipasserende på gaden – og opdager vedkommende lidt for sent

Så vil du mærke effekten af at have en velfungerende ledsans. For så vil du være i stand til lynhurtigt at korrigere, afværge, rette op, springe til side – eller på anden måde tilpasse dine bevægelser, så du kommer bedst muligt ud af situationen.

Simpelthen fordi din hjerne er i god kontakt med din krop.

En tidligere deltager beskriver effekten af Smertefri Træning sådan her:

 

“Jeg kan stå inde for, at det er godt med denne træning. Jeg snublede / vrikkede om på foden, og her plejer jeg altid at forstuve foden og have smerter.

Denne gang rystede jeg foden og kunne gå videre uden at der efterfølgende kom smerter – dejligt dejligt.”

Gitte Vaaben

Tidligere deltager på Smertefri Træning