fbpx

“Er du gået?” spørger en stemme, og en kvinde stikker hovedet ind af døren. “Tjah.. det er lige før” siger jeg, idet jeg lægger det sidste håndklæde sammen. Jeg er færdig med dagens firmabehandlinger, dagen har været fuldt booket, og nu står denne kvinde altså i døren og ser på én gang undskyldende, lidende og håbefuld ud.

“Nå okay, jeg tænkte bare..” siger hun og tøver. “Hva’ er der los?” spørger jeg og vinker hende ind. “Jo men, det er bare fordi – jeg har simpelthen så ondt i min ene balde, og jeg tænkte, om du måske havde tid til lige at gøre noget.. men hvis du er på vej hjem, så..”

Jeg kaster et hurtigt blik på uret, der hænger på væggen bag hende og konstaterer, at jeg skal køre om 5 min. for at være i børnehaven til aftalt tid. “Hop lige op” siger jeg, “så giver vi lige den balde 10 min.”

Hun har svært ved at bukke sig frem og kæmper en smule med at få bukserne af, mens jeg finder et rent lagen. Hun kanter sig klagende op på briksen, mens hun fortæller, at smerterne pludseligt var der i morges, da hun stod op.  De sidder i venstre balde og baglår og er voldsomme, især når hun bøjer sig fremover. Hun har desuden ondt ved at støtte på venstre ben.

Imens hun fortæller, undersøger jeg hendes muskler omkring lænd, balde og baglår. Lænden er fri, men der er voldsom spænding omkring både balde og lår. Jeg sender en tanke til børnehaven, og tænker at jeg måske burde have ringet til dem – det her kunne godt komme til at trække ud.

 

Less is more

Jeg går venligt men bestemt til lårmusklen. Den er øm, men den giver sig. Op omkring balden er samtlige muskler højspændte. “Less is more!” tænker jeg, idet jeg langsomt og forsigtigt løsner musklerne med meget større tålmodighed, end jeg egentlig besidder. Med de blideste englehænder i verden behandler jeg grundigt men nænsomt samtlige baldemuskler og konstaterer herefter, at det stadig trækker ind omkring korsbenet.

Jeg foreslår hende at få lidt is på senere, alt imens jeg stryger ekstra varme og cirkulation ind i musklerne, som stadig spænder. Så beder jeg hende om at skubbe knæet ned i briksen, puste ud og slappe af, mens jeg lægger et fast tryk henover de sidste genstridige tilhæftninger.

Hun puster kraftigt ud, synker tilsyneladende ned igennem smerten og så er det som om, det slipper. Jeg tjekker de øvrige baldemuskler og låret igen og konstaterer, at der nu er rimelig ro på. “Prøv lige at komme op igen” siger jeg, og kører briksen ned.

 

“Det gør ikke ondt!”

Hun kommer ud på gulvet, flytter prøvende vægten over på venstre ben og vugger let i hoften. Hæver øjenbrynene og siger tøvende: “Det virker helt godt.” Hun løfter venstre ben med bøjet knæ til låret er vandret. Så smiler hun overrasket og roterer i hoften, så knæet drejer ud.

Hun sætter foden i gulvet igen, kigger bestyrtet på mig, og siger: “Det gør ikke ondt!” Hun bøjer sig fremover og sætter uden problemer hænderne i gulvet, kommer op og gentager, som om hun ikke er sikker på, at jeg tror hende: “Det gør ikke ondt!”

Så fniser hun en kende hysterisk og får blanke øjne, “Nej, jeg er sgu lige ved at hyle nu! I morges måtte jeg have min datter til at binde mine snørebånd, og jeg har lige ringet til min mand og pylret helt vildt. -Og nu GØR DET IKKE ONDT!” Hun er tydeligvis målløs.

“Nej, det er nogle gange ret vildt, hvad man kan på 12 min.” smiler jeg efter at have tjekket uret igen. “Og for det meste er hurtig hjælp bare rigtig god hjælp.” Hun takker mange gange, mens hun nærmest bakker ud af lokalet. Jeg kan ikke lade være med at grine lidt af hendes glade bestyrtelse, og opfordrer hende til lige at tage den lidt med ro resten af dagen.

 

Rettidig Omhu

Ovenstående historie er et godt eksempel på, at hurtig hjælp oftest gør en kæmpe forskel. (Det illustrerer også meget godt, at der kan være stærke følelser forbundet med vores fysiske smerter – men mere om dét en anden gang.) Næste gang du ringer til en fysioterapeut eller kiropraktor for at få hjælp til et akut problem, så insistér på at få en tid idag eller senest imorgen.

Eller endnu bedre: Ring til mig! Står du med et akut problem, skal jeg gøre mit ypperste for at hjælpe dig – NU!

Det var alt fra din Senetensbehandler for nu!
//Sine