Når vores erfaring spiller os et puds
Smerte er noget, vi alle oplever. Med meget få undtagelser, er vi alle i stand til at mærke smerte. Vores erfaring med smerte er, at vi oplever den, når vi kommer til skade – eller når noget i kroppen er galt.
Derfor giver det intuitivt mening at tolke enhver form for smerte som et udtryk for skade eller fejl i kroppen.
Nu er det bare sådan, at selvom det altid giver et højt brag, når en bombe springer. Så er det ikke alle høje brag, der skyldes, at en bombe er sprunget.
Og selvom vi som regel oplever smerte, når vi kommer til skade, så er det ikke alle smerter, der skyldes en skade.
Hvis man lever med langvarige smerter er det her helt afgørende at forstå: At du har ondt betyder ikke nødvendigvis, at du har en skade. Og selv hvis du har en skade, kan der være andre medvirkende årsager til, at du har ondt.
- Man kan godt opleve smerte, uden at have en skade.
- Man kan godt have en skade, uden at opleve smerter.
Dette gælder især for langvarige smerter, og det er dem, denne artikel primært skal handle om. Følgende to eksempler illustrerer dog tydeligt, at samme princip også kan gælde for akutte smerter:
Mand kommer ind på skadestue med mild hovedpine – og et søm i kraniet!
Skade ≠ smerte
(Klik billede for mere info.)
Alle ved, hvor smertefuldt det er at træde på en legoklods. Skaden er dog ret begrænset.
Smerte ≠ Skade
Men tilbage til de kroniske smerter
Det du ved, det du tænker, og det du tror om smerter har afgørende betydning for, hvordan du oplever dine smerter. Både i positiv og negativ retning. Jeg hører tit udsagn som disse:
- “Det er jo fordi, mine nakkehvirvler er slidte.”
- “De sagde også, at der var en prolaps derinde.”
- “Lægen kunne se, at det nærmest var knogle mod knogle.”
En del af mine kunder er af den overbevisning, at de pga. en ‘skade’ eller forandring inde i kroppen aldrig bliver smertefri igen. (Noget er f.eks. slidt, skævt eller i klemme.) Denne overbevisning bygger som regel på antagelsen om, at der altid er en direkte årsagssammenhæng mellem sådanne ‘skader’ / forandringer og det at have ondt.
Denne antagelse er forkert. Ikke bare ‘lidt forkert’ eller ‘måske forkert’. Den er 100% forkert.
Misforståelser og fejlinformation angående smerter danner desværre (men naturligt nok) grobund for bekymring, angst og frustration og skruer unødigt op for smerterne.
Tilfører man ny viden og ændrer sin overbevisning, er det til gengæld muligt at nedjustere smerterne betydeligt. Det var f.eks. tilfældet her.
Rynker på indersiden
Når man undersøger SMERTEFRI menneskers knæ, skuldre, nakke-/lændehvirvler vil man hos forbavsende mange kunne konstatere forskellige ‘skader’ eller forandringer, som man normalt ville angive som årsagen til smerterne.
Vi kalder det f.eks. for slid / slidgigt, flosset ledbånd, udbulning på diskusskive, skævhed, assymetri og andre ord, som angiver, hvad vi kan se.
Men smerte kan ikke hverken ses eller måles. Og de her forandringer er så udbredte hos mennesker, der ikke har ondt, at førende smerteforskere er begyndt at betegne dem som ‘normalt forekommende aldersforandringer’. Eller som ‘rynker på indersiden’.
Så lad mig spørge:
Når du nu efter flere måneder med smerter står med røntgensvaret i hånden – og der står ‘slidgigt’. Er den slidgigt så årsagen til dine smerter, eller kunne det være et tilfældigt fund?
Hvis så mange mennesker går rundt med slidgigtforandringer – uden at have ondt. Skulle vi så ikke starte med at antage, at du kunne blive en af dem?
Langvarige smerter skyldes som regel summen af flere ting. At den samlede mængde af belastning på krop og nervesystem er blevet for høj, og der er overtræk på din krops konto.
Måske er der tale om en illusion? Måske har din hjerne konstrueret en uhensigtmæssig smertesignatur, som det nogle gange sker med fantomsmerter. Måske er dine smerter første og foreløbigt eneste tegn på, at du er på vej ind i menopausen (<= den her skal du læse, hvis du er kvinde +35).
Det handler altså også om slidgigten – men så langt fra kun om slidgigten.
I behandlingen af langvarige smerter bør vi derfor flytte fokus væk fra ‘skader’ og andre forandringer, som tit er svære at gøre noget ved. Og i stedet arbejde på at identificere medvirkende årsager, som vi kan gøre noget ved – og derved skabe bedring for den, der har ondt.
Hvis du ønsker min hjælp til det her, er du velkommen til at kontakte mig – eller booke en tid.